Fra 18 til 5 procent: Sådan sænkede Klaus sodødeligheden

Klaus Bjerre er landmand helt ind i hjertet. Han er opvokset på gården, hvor han sammen med sin kone driver Vestsalling Opformering med 460 søer af DanBred Landrace.

Generelt er han meget tilfreds med sine søer. De er effektive og passer deres pattegrise uden problemer, og det er på linje med samfundets ønske om mere bæredygtig griseproduktion. Men for et par år siden kunne holdbarheden i soholdet forbedres.

Rådgivning var første skridt

Derfor kontaktede han Kasper Panduro, chefrådgiver hos DanBred Avl & Opformering, som er ekspert i renracede søer og polte. Han gav konkrete råd, særligt om foder, der kunne ses på resultaterne allerede ved næste E-kontrol.

- Jeg fik hurtigt øjnene op for, hvor meget rutiner og detaljer betyder. Kasper gjorde det klart, at man skal tage udgangspunkt i den type søer, man har og ikke bare fastholde gamle vaner, fortæller Klaus Bjerre i en pressemeddelelse fra DanBred, hvor det oplyses, at avlsselskabet i flere år har leveret målrettet avl med henblik på at forbedre egenskaber hos slagtegrise. Men når det kommer til fodring, er der væsentlige forskelle i behovet hos renracede polte sammenlignet med krydsningspolte og ikke mindst i forhold til slagtegrise.

Soen bliver hvad hun spiser

Succesfuld avl har ifølge DanBred gjort, at slagtegrise vokser hurtigere end nogensinde før. De har brug for masser af protein til væksten, men samme strategi dur ikke til poltene. Hvis poltene vokser for hurtigt, når de ikke at danne rygspæk inden første løbning. Derfor sænkede Klaus Bjerre indholdet af råprotein en smule og tilføjede et fibermix i foderet.

Samtidig begyndte han at bruge en bestemt toksinbinder, som han holder fast i uanset meldingerne om årets høst.

- Vi forsøgte at reducere mængden af toksinbinder, men kort efter gik det galt. Det blev sat op igen, og der faldt ro på. Måske kunne jeg spare en halvtredser ved at tage noget ud, men vi har fundet noget, der fungerer rigtig godt for søerne og for os, konstaterer han.

For at hjælpe med det sidste rygspæk, får poltene en håndfuld kagemix, og de bliver altid scannet for at sikre, der er styr på huldet før løbning.

Ingen flytning af søer på tom mave

Et andet råd var at stoppe med at flytte søerne uden at fodre dem først. Det lyder måske simpelt, men for Klaus Bjerre er der ingen tvivl om effekten.

- Vi kunne se, at organdrejninger ofte opstod i forbindelse med flytning. Når vi sørger for at fodre på forhånd, undgår vi det i langt højere grad. Vi blev enige om at gøre tingene på samme måde hver gang, siger Klaus Bjerre.

Det skaber ro for både dyr og mennesker, og det hele går lidt nemmere. De sikrer også, at der hverken står fodervogne eller plader, der kan vælte, så grisene forskrækkes eller løber den forkerte vej. Detaljerne er vigtige, understreger Klaus Bjerre.

Resultaterne taler for sig selv

Hele processen har løftet mere end resultaterne. Det kan også mærkes på motivationen hos medarbejderne, der kan se den fælles indsats virker. Faktisk gik der nærmest sport i at se, hvor meget de kunne hæve sooverlevelsen. Og det lykkedes bedre end forventet.

Det er nemlig kun gået én vej. På under halvandet år har de hævet sooverlevelsen fra 82 procent til 95 procent. Imens har de fastholdt en høj overlevelsesprocent i farestalden og seneste rapport viste 36,8 grise per årsso. Nu støtter de hinanden i at fastholde rutinerne i hverdagen.

Det handler mest om velfærd

Selvom højere sooverlevelse er en fordel økonomisk, har det på intet tidspunkt været afgørende for Klaus Bjerres beslutning om at vende udviklingen. Tanken om et velfungerende sohold med balance mellem ansvar og velfærd var en større drivkraft.

– Det betyder meget at vise resten af befolkningen, at søerne har det godt herhjemme. Vi skal kunne stå inde for det, vi laver. Og når vi passer på vores søer, så følger resten ofte med, siger han.

Det har hverken krævet store investeringer eller ny teknologi for Vestsalling Opformering at forbedre søernes holdbarhed. Med målrettet rådgivning om fodring samt små justeringer i de daglige rutiner, har de løftet både velfærd og arbejdsglæde i stalden.