bannerPos

Danpo sløjfer hurtigvoksende kylling

Danpo dropper nu kyllingeracen ross 308 i produktionen og fokuserer på en mere langsomt voksende race. Foto: Colourbox.
20-04-2020 10:55

Danmarks største kyllingeproducent, Danpo, går nu i gang med at udfase den hurtigtvoksende industrikylling, der kendes under navnet »turbokylling«.

Det skriver Politiken mandag.

Kyllingeracen udgør ni ud af ti solgte kyllingeudskæringer i danske supermarkeder.

Allerede i år vil en stor del af Danpos produktion skifte til en langt mere robust kyllingerace, og inden udgangen af næste år vil al produktion af »turbokyllinger« efter planen være ophørt.

Dermed bliver virksomheden blandt de første i verden, der udfaser de hurtigtvoksende kyllinger.

- Det er kæmpestort og måske den største sejr for dyrevelfærden herhjemme, siger Thorbjørn Schiønning, der er kommunikationschef i dyreværnsorganisationen Anima, til Politiken.

Internationalt er Holland det eneste land i verden, hvor det er lykkedes helt at fjerne »turbokyllinger« fra kølediskene.

Racen hedder officielt ross 308 og er rygraden i industriel kyllingeproduktion, da den kan vokse fra nyklækket kylling til 2,1 kilo på blot 33 dage.

Men kyllingen betaler ifølge eksperter en høj pris for det med svækket bentøj, sygdomme, afsvidninger og større dødelighed.

- Vores analyser viser, at skiftet til en langsomt voksende race giver langt mest dyrevelfærd for pengene, og samtidig er det nemt at forstå for forbrugerne, siger Danpos administrerende direktør, Mark Hemmingsen, til Politiken.

Ifølge Danpo vil merprisen på en pakke kyllingebrystfilet være 2-3 kroner.

Tror på godt udbytte i øko-havre til gryn

Landmand Hans Dam, Maglehøjgård, høster tirsdag havre og hvede lidt syd for Kirke Hyllinge på Sjælland.

Hvedeprisen falder i Rusland

Der er nu sat et midlertidigt høstpres på hvedeprisen her i Europa. Grunden skal vi finde i Rusland, hvor eksportprisen i sidste uge begyndte at falde, efter tre ugers kontinuerlig stigning.

Markant flere handler med ejendomme i år

Agri Nord oplever et markant øget salg af landbrugsejendomme. Det er alle typer af ejendomme, fortæller teamleder.

Handlen med landbrugsejendomme på vej op

Den landsdækkende formidler af ejendomme, Landbrugsmæglerne, oplever, at markedet er ved at komme sig efter at have været mærket af coronakrisen i marts, april og noget af maj måned.

Tæm din nye orne før den sætter tænderne i dit ben

- Husk på, at selv små tænder kan skære et stort hul i benet, lyder det fra svinekonsulent Anders Peter Andersen i Velas-Avisen.

Danske landmænd skal bruge mindre glyphosat for at undgå muligt forbud

Europaparlamentariker Asger Christensen opfordrer til at holde igen med glyphosat.
Side 1 af 1888 (37758 artikler)Prev1234567188618871888Next