Hvem siger »Rør blot ikke ved min gamle jul«? Der er i hvert fald mange, der gerne vil lave julemaden grøn og for den sags skyld også maden i hverdagen,” konkluderer Henrik Lund, direktør for Naturli’ Foods.

Hver fjerde voksne dansker, eller 27 procent af befolkningen, har det seneste år skåret ned på kødet, så da forbrugerne blev inviteret til at komme på grøn kokkeskole hos Naturli Foods via Facebooksiden Plantebevægelsen, så blev der på rekordtid fuldtegnet på alle hold op til jul - og der er ventelister.

Naturli’ Foods vil bl.a. lære danskerne at lave grøn julemad. Der er et opgør med, at juleanden behøver at sige ’rap’ og at ris a la mande skal laves på fløde fra koen. Her bliver julemaden 100 pct. grøn og med masser af smag, saft og kraft.

Kokkeskoler i hele landet

- Rigtig mange sidder fast i den traditionelle julemad og aftensmaden i hverdagen. Hver anden dansker vil gerne skære ned på kødet, og den madrevolution, som befolkningen har gang i, kræver masser af ny inspiration i køkkenet. Det mærker vi ude i supermarkederne hver dag og på interessen for at komme på kokkeskole. Interessen er så stor, at vi gerne vil tilbyde grønne kokkeskoler over hele landet, siger Henrik Lund. 

Naturli’ Foods har allieret sig med den Michelin-anbefalede restaurant Frederiksgade 42 i Aarhus til at gennemføre de første madskoler her i vinter. 
Mange – både unge, gamle, direktører, studerende, kødspisere, vegetarer og fleksitarer har meldt sig. De savner inspiration til at lave spændende retter, som er 100 pct. plantebaserede. Derfor bliver der – udover den grønne julemad – sat fokus på den greasy burger, vi især elsker nytårsdag, og lækre madpakker med planter.

Opskrifter til alle – og snart måltidskasser
Der er masser af snak om, at plantebaseret mad ikke smager af noget som helst, og at teksturen er kedelig. Det gør kokkene Søren og Christian fra Frederiksgade 42 op med. 

- De to er mestre i det grønne køkken, og de udvikler spændende opskrifter til os, som bliver brugt på kokkeskolerne og gjort tilgængelige for alle online. De spændende opskrifter skal også bruges, når vi snart tager hul på at sælge forskellige grønne måltidskasser til danskerne fra virksomhedens butik i Saxogade i København og senere via en webshop, siger Henrik Lund og fortsætter: 

- Vi vil gerne gå hele vejen, så vi ikke ’nøjes’ med at lave rigtig gode plantebaserede fødevarer, men også inspirerer forbrugerne til, hvordan de let og billigt kan lave lækre plantebaserede retter. Alle plantebaserede måltid er et plus for den enkelt, naturen og miljøet, siger Henrik Lund.