Generalforsamling ved Fjordland: Vi kan ikke leve med kvælstofreguleringen
Drikkevand. Griseproduktion. Pesticider. Vandmiljø. Det er blot nogle af de emner, der fylder i valgkampen. De fyldte også i debatten på Fjordlands generalforsamling i Lemvig Idræts- og Kulturcenter tirsdag aften, hvor mange af de 160 deltagere oplever, at landbruget er under pres.
160 mennesker deltog i generalforsamling ved Fjordland i Lemvig Idræts- og Kulturcenter. Fotos: Fjordland
160 mennesker var samlet til generalforsamling ved Fjordland. En aften hvor mange følte, at landbruget er under pres. Ikke mindst i fortællingerne fra politikere og medier, selvom man ved selvsyn kan se, at for eksempel ålegræs og fisk er på vej tilbage i fjordene.
- Vi er nødt til at have fagligheden i spil, når det gælder både drikkevand, kvælstof og CO2. Og vi er på vej. Vi skal bare have tiden til det, sagde formand Leif Gravesen i bestyrelsens beretning.
En stribe ubesvarede spørgsmål om ny, strammere markregulering af kvælstof allerede fra årsskiftet til 2027 fylder derfor meget.
- Aftalen i treparten var, at vi skulle finde nogle arealer, der kunne tages ud. Først derefter – i 2027-28 - skulle der en hård kvælstofregulering til for at finde en eventuel restindsats. Det har et flertal i Folketinget valgt at rykke frem til 1. januar 2027, så vi ikke kan nå at få etableret vådområder og minivådområder. Det bliver monsterhårdt, og det kan vi ikke leve med, sagde Leif Gravesen.
Mange mælkeproducenter ser ind i »solnedgang«
Formand tvivler på trepartsaftale
Fjordland anbefaler fortsat at bakke om forundersøgelser af projekter og trepartsaftalen, men formanden tvivler på, at der stadigt er en trepartsaftale, hvis et nyt regeringsgrundlag ikke ændrer på Folketingets forlig om kvælstofregulering:
- Ude på bedrifterne siger man nu nej til at være med i treparts-projekter, fordi man skal bruge arealerne til at braklægge, så man på det resterende areal kan dyrke de afgrøder, der er nødvendige til husdyrproduktion og markdrift. Det er noget rigtigt hø. Og jeg håber, at der er opbakning blandt medlemmerne til, at vi som landboforening også siger nej, hvis der ikke kommer styr på spørgsmålene om blandt andet erstatningsjord og kompensation.
Det er en linje, som Fjordland sammen med andre landboforeninger har opfordret Landbrug & Fødevarer til at følge. Om nødvendigt også juridisk i retten. Der var på generalforsamlingen, som ved gæstebordet havde deltagelse af flere folketingsmedlemmer, opbakning fra både medlemmer og aftenens gæstetaler, adm. direktør i Landbrug & Fødevarer, Morten Boje Hviid, gav en aktuel status på den politiske situation.
Ung sønderjyde er ny formand for LDM
Formand genvalgt
Leif Gravesen blev genvalgt som formand, mens Michael Thagaard Johansen, Bækmarksbro, blev nyvalgt til bestyrelsen. Her afløser han Susanne Just, Thy, der ikke genopstillede. Der var desuden genvalg til Mette Iversen, Mors, og Kristian Abildgaard, Salling.
Fjordlands årsrapport for 2025 viser et tilfredsstillende overskud på 2,84 millioner kroner og blev godkendt af generalforsamlingen.
Minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen (th.), var sammen med flere folketingsmedlemmer og formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, blandt gæsterne. Her ses de sammen med Fjordlands 1. næstformand, Morten Agger (tv.).
