Danske Minks formand: - Jeg er meget håbefuld omkring fremtiden

Danske Mink afholdt i torsdags et informationsmøde for politikere, avlere og andre interessenter. Foto: Henning K. Andersen
Næsten to års trængsler er forbi. Regeringens udmelding om, at det midlertidige forbud mod minkavl bliver ophævet ved årsskiftet, vækker forventningens glæde i Foreningen Danske Mink.
- Jeg er meget håbefuld omkring fremtiden, og jeg synes, at det har båret frugt, at vi har været ambitiøse og har hængt i, lyder det fra foreningens formand, Louise Simonsen (til venstre i billedet, klædt i sort).
Hun erkender, at en genstart af minkerhvervet ikke er noget, man gør på en eftermiddag.
- Der er ingen tvivl om, at det bliver en stor opgave. Men jeg vil nu sige, at det er en mindre opgave nu, når der er givet grønt lys for at genstarte minkavl i Danmark.
8-9