DLS-formand gjorde status på problemerne

Formanden for DLS, John Nielsen, kom ind på såvel lokale som regionale og landsdækkende forhold, da han aflagde beretning for de 98 fremmødte stemmeberettigede og godt 50 gæster på foreningens generalforsamling i Sakskøbing.

Blandt emnerne i beretningen var klappladser, tørkepakke, Berlingskes dækning af kvælstofproblematikken, bramgæs, datotyranni, BNBO, pesticider, spildevand og arbejdsulykker. 

Formanden tog udgangspunkt i februars varmerekord og konkluderede, at man i gamle dage tog varsel af fuglenes træk, vejret ved kyndelmisse, og om månen gik ned i en sæk.

- I dag henter vi vejrudsigten på mobilen, den opdateres hver time eller oftere og hvert år i april kommer de første bud på, hvordan sommerens vejr vil blive. Som regel er de varsler forkerte, lød det fra John Nielsen.

Grønt lys til regulering

- Der er ingen tvivl om at ekstremvejr og klimaforandringer har fået og vil få en enorm indflydelse på landbrugsdriften i Danmark. Nye afgrøder, nye skadedyr, øget tryk på vores vandløb og nye fuglearter, der medfører forskellige problemstillinger.

John Nielsen anførte, at de fleste landmænd på Sydhavsøerne nok ville give ham ret i at bramgæsbestanden har nået et niveau, som ikke længere kan accepteres. 

Opgørelser viser, at der i 1940’erne var omkring 300 par tilbage, så fredningen af bramgåsen har helt sikkert været på sin plads. I dag er bestanden på 1,5 millioner.

- Og hvis vi ikke får bedre reguleringsmuligheder, end vi har i dag, så vil der om fem år være en bestand på omkring tre millioner bramgæs. Sydhavsøerne er det område i Danmark, hvor bramgæsbestanden udgør det største problem.

Bramgæs er fredet, men John Nielsen glædede sig over, at Miljøstyrelsen har givet grønt lys til, at gæssene på bestemte lokaliteter på Sydlolland og Sydfalster bliver reguleret.

Slam dumpes i havet

I beretningen fastslog formanden, at der er meget andet end landbruget, der påvirker vandmiljøet. 

- Havne og sejlrender skal med jævne mellemrum oprenses. Det materiale, der graves væk, er fyldt med tungmetaller samt olie- og klorforbindelser. Og det dumpes ofte bare i havet på de såkaldte klappladser. Udtrykket klapplads kommer af, at man åbner for klapperne i bunden af skibet, hvorefter slammet dumpes.

- I Danmark klappes der årligt cirka 4.500.000 kubikmeter havnemateriale. En stor del ender i Smålandsfarvandet, hvor landbruget af mange miljøfolk beskyldes for at have ødelagt havmiljøet, lød det fra John Nielsen, der senere på aftenen fik genvalg som formand. Næstformand Jesper Tambour blev også genvalgt, ligesom der var genvalg til Jens Bring og Jens Ringsing.

Regelorienteret og usmidigt

Ved den efterfølgende debat fandt Niels Rasmussen, at hvor miljøtilsyn tidligere havde været smidigt og dialogsøgende, var det nu blevet regelorienteret og usmidigt.

- Tiden er kommet, hvor vi skal tilbage til det gode kontrolbesøg, sagde han.

Formanden svarede, at han vil tage dialog med de pågældende kommuner, og han nikkede genkendende til, at det ikke er alle kontrollanter, der opfører sig lige pænt.

John Nielsen – og de øvrige medlemmer i DLS – kunne til gengæld glæde sig over foreningens regnskab, der viste et overskud på 824.000 kroner mod 292.000 kroner i 2017.