Rådgiver til forældre: Gør jer klart, hvad I præcist overdrager i familiehandlen

Hvad skal følge med virksomheden, og hvad skal forældrene selv stå tilbage med i familiehandlen? Det kan blive meget komplekst at afgøre, og problematikken kan faktisk nogle gange føre til uoverensstemmelser i familien, fortæller seniorkonsulent i Patriotisk Selskab, Palle Offersen, der også er statsautoriseret revisor.

Han fortæller, at hvis der er flere børn i familien, kan udfordringen for forældrene fra starten være, hvilke af børnene, der skal drive virksomheden videre.

- Hvis forældrene har flere børn, oplever vi, at forældrene typisk gerne vil behandle børnene ens. Det kan være en udfordring, for jeg har endnu ikke – ikke engang ved tvillinger – oplevet søskende, der er ens. Så en del af den proces, vi har med dem, der vil generationsskifte, er at italesætte, at børnene ofte ikke kan behandles ens, men skal behandles hver især på de vilkår, der nu er bedst for det enkelte barn, siger Palle Offersen.

Favorisering

Det er især på bedrifter, der har været i familiens eje i generationer, at det betyder meget for forældrene at få bragt virksomheden bedst muligt videre i familieregi. Og jo større ejendommen er, jo mere udtalt er dette ønske ofte – men der er også undtagelser, fortæller seniorkonsulenten.

- Er det en større bedrift, taler det for, at forældrene skal favorisere den, der skal overtage bedriften, en lille smule. Især, hvis der ikke er masser af frie midler at gøre med. Og det er der jo næsten aldrig, siger Palle Offersen, og tilføjer:

- Den næste udfordring er ofte, at mange landmænd ikke sparer noget op til pension, eller har sparet for lidt op. Og derfor skal der være midler tilbage til forældrene efter overdragelsen til børnene, så de kan få et fornuftigt otium. Og de to ting – tilstrækkelige midler til både forældrene og virksomheden – kræver måske mere end 100 procent af formuen. Når forældrene så også skal tilgodese de børn, som ikke skal med i overdragelsen af virksomheden, så har man altså brug for den store regnemaskine for at få generationsskiftet til at lykkes.

Udfordring

Seniorkonsulentens konklusion er, at de bedrifter, der enten har nul kroner i formue eller en negativ formue, kan være rigtig svære at generationsskifte.

- Og man kan faktisk også være fattig, hvis man har en større landbrugsejendom og en formue på fem millioner kroner. Fordi så kan det ikke lade sig gøre at overdrage indenfor familien på grund af skatter, tingaflysningsafgifter, gaveafgifter, m.v., der æder en stor del af formuen, tilføjer Palle Offersen.

Hvis ikke der er midler nok til at generationsskifte gården, kan det i værste fald betyde, at forældrene bliver nødt til at sælge den til en tredjemand.

- Nogle gange kan man løse udfordringen ved, at ejendommen overdrages til en lidt højere pris end det, man egentlig gerne ville, til den, der skal overtage det. Men det kræver jo, at køberen tror så meget på ejendommens fremtidige drift, at han kan få belånt ejendommen yderligere, så han kan betale den højere pris.

I andre tilfælde er forældrene ifølge seniorkonsulenten for flinke, når de overdrager, så de får for lidt at leve af i deres alderdom.

- Det kan nogle gange hænge sammen med, at senior jo ikke kender sin egen udløbsdato. Pengene fra salget af ejendommen skal kunne række hele livet ud, men skal forælderen så have en formue, der skal kunne holde sammen med folkepensionen i 5, 10 eller 20 år? Det kan være et svært – ja umuligt – spørgsmål at svare på.

Forskelligt forbrug

Er det meget forskelligt, hvor mange penge forældrene kræver, at der skal være tilbage til deres otium?

- Ja, ligesom der er stor forskel på, hvad folk bruger privat, når de er erhvervsaktive, så er der også stor forskel på, hvor stort et behov, de har, når de kommer i pensionsalderen. Nogle kan leve af folkepensionen, også selv om de har været vant til mere sus og dus igennem livet. Andre vil gerne realisere sig selv med udlandsrejser, feriebolig, dyre aktiviteter, osv. Vi ser, at dem, der har haft et liv med store armbevægelser, også ofte har det, når de bliver pensionister. Så der er stor forskel.

Palle Offersen fortæller, at både den ældre og den unge generation dybest set står frit:

- Far (som oftest ejer bedriften, red.) kan bestemme, hvem han vil overdrage til, og hvor meget, han vil give i gave. Børnene kan bestemme, om de vil tage imod gaven eller ej. Så sent som i dag har jeg drøftet en generationsskiftesag med en kollega, hvor den unge måske skal sige til sin far: »Tak for tilbuddet, men nej tak«. For det er ikke attraktivt nok. Som vi vurderer tilbuddet til den unge, er det dårligere end det, han ville kunne have overtaget på markedsvilkår. Og grunden til, at det er kommet dertil, er, at faren skal have sin pension til at hænge sammen.

Brug for egen rådgiver

Den unge generation har omvendt brug for noget friværdi på ejendommen, hvis den skal have en bank eller kreditforening til at finansiere overtagelsen – medmindre at kreditorerne tror mere på, at sønnen kan servicere lånet, end faren. Friværdien skabes normalt via en gave, forklarer Palle Offersen.

Han fortæller, at det ofte er bedst at lade den unge få sin egen rådgiver for at få det bedst mulige generationsskifte for alle parter.

- Så placerer vi en rådgiver fra en anden afdeling i Patriotisk Selskab hos den unge, så vi er så uafhængige, som det nu kan lade sig gøre, når vi nu er i eget hus. Det har vi haft succes med nogle gange, siger Palle Offersen.

Han er generelt ikke bekymret på de unges vegne – tværtimod imponeres han ofte af deres viden og gåpåmod.

- Her i huset snakker vi meget om, at vi har en generation af unge på vej, som er rigtigt dygtige, med både et højt bund- og topniveau. Især topniveauet er meget højt. Det er utroligt, hvilke kompetencer de unge ligger inde med, lyder det fra Palle Offersen.