Gerald Haseloff er ellers en venlig Texas-farmer. Men han er slet ikke tilfreds med landbrugets vilkår i USA. - Prisen på mit lucernehø er faldet forfærdeligt, da mælkeproducenterne er virkelig hårdt presset af stigende omkostninger og høje renter, fortæller han til Effektivt Landbrug. Og kræver en ny regering i Washington.
Et brev fra sidste uge har gjort farmer Gerald Haseloff vred.
- Nu er vi farmere indkaldt af de lokale myndigheder til et møde om beskyttelse af en særlig rotte kaldet kængururotte, der åbenbart ikke føler sig godt tilpas mere her i Texas.
Han ryster på hovedet for at vise, at det er bare for meget.