Peter Fruervang vurderer, at hans 900 hektar med sojabønner er klar til at blive høstet i dag. - Priserne på både sojabønner, majs og bomuld har ikke været højere i mange år, fortæller den danske leder og medejer af Agrobrazil.
Torsdag starter høsten for danske Peter Fruervang på Agrobrazil’s 900 hektar store landbrug i hjertet af Brasilien.
- Vi har sået hele vores areal til med sojabønner, og de er nu klar til at blive høstet. Her er varmt lige nu og fart på afgrøden.
- Derefter skal vi i gang med at så årets anden afgrøde, hvor den ene halvdel af vores areal bliver med bomuld og den anden halvdel bliver majs.