De to dygtige brødre har opbygget en god svineproduktion med pænt høje afregningspriser.
- Men vi skal ikke udvide produktionen mere. Vi tror ikke, kunderne vil betale for de gode, franske svin i fremtiden, siger Arnaud Guinard.
Afregningsprisen for slagtesvin er ellers på 18 kr./kg.
- Men det er en lav pris, og jeg frygter, at vi ikke i fremtiden kommer højere op, siger en bekymret 43-årig Arnaud Guinard.
Han er en dygtig svineproducent i Normandiet i det nordvestlige Frankrig, hvor 80 procent af Frankrigs svineproduktion er samlet.
Effektivt Landbrug har i sidste uge besøgt ham og hans lillebror, Sylvain Guinard, som er kendt for at være to nytænkende og innovative landmænd.