- Faktisk snakkede vi deltagere på turen ofte om, at vi kunne få meget ud af at drive landbrug herovre – også uden statsstøtte, fortæller Tom Axelgaard om den studietur, som Danish Farmers Abroad netop har afholdt i Japan. Og her burde være et kæmpe marked for dansk landbrug. Men det er gået den gale vej.
- Det er virkelig skuffende, at dansk svinekød har mistet så store andele af det japanske marked.
Det er den umiddelbare reaktion fra Tom Axelgaard, generalsekretær i Danish Farmers Abroad (DFA), på spørgsmålet fra Effektivt Landbrug om, hvad der har gjort mest indtryk på den studietur, som DFA netop har gennemført til Japan.