Sidst i oktober tilbyder Effektivt Landbrug i samarbejde med rejsogoplev en 10-dages landbrugsfaglig studietur til det centrale Japan.

Ligesom for artiklerne her i avisen er formålet med studieturen at møde de japanske landmandskolleger, opleve deres hverdag og udfordringer og få et indtryk af landbrugets vilkår i det velhavende land.

Men bare at bo og spise i Tokyo med sine 37 millioner indbyggere er en kæmpe oplevelse i sig selv. Forhåbentlig skal byen i 2021 være vært for de olympiske lege.

Studieturen var fastlagt til juni, men er nu i samråd med de japanske værter og de allerede tilmeldte danske deltagere flyttet til oktober. Der er stadig ledige pladser.

Toyota og Shinkansen

At komme ud i de japanske landområder er en endnu bedre oplevelse end storbyerne. Derude er der store markområder, som står spejlblanke af de vanddækkede rismarker. Ofte overraskes man over den høje standard, som der generelt er på de japanske landbrug.

Ud over en hel del besøg på landbrug bliver der tid til et meget interessant besøg på de enorme Toyota-bilfabrikker, togrejse med hurtigtoget Shinkansen, møde med vores folk på den danske ambassade i Tokyo og med Danish Crowns repræsentant. De vil gennemgå afsætningen af danske landbrugsprodukter med en vurdering af det japanske marked de kommende år.

Mellem de faglige oplevelser bliver der plads til kulturelle besøg, som giver indtryk af Japans historie og samfund - både i Tokyo, Kyoto og i landområderne, hvor man normalt ikke kommer som turist.

Rejseleder

Studieturen er for alle med interesse for Japan – både som landbrugsland og som højværdimarked for dansk landbrugseksport.

Rejseleder er journalist og agronom Jørgen P. Jensen, Effektivt Landbrug, der har rejst i Japan med adskillige landmandshold og på reportagerejser over det meste af Japan. Han er med på hele rejsen og oversætter til dansk. Desuden har vi Masumi Tsuchiya med som meget erfaren lokal guide. Hun har i en årrække arbejdet på den danske ambassade i Tokyo, og kender derfor Danmark og danske landbrugsprodukter rigtig godt.

I prisen for turen, hvor der er mulighed for at dele dobbeltværelse eller få eneværelse, er der helpension, og alle entreer i programmet er inkluderet. Så det er stort kun lommepenge, der er brug for.

jpjensen@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 40 41 76 84

 

Landbrugsfaglig studietur til Japan

Tidspunkt: 18.-27. oktober 2020

Program:

Dag 1: Fly København-Tokyo

Dag 2: Intro til japansk landbrug. Besøg rundt i Tokyo

Dag 3: Den danske ambassade, Danish Crown og første faglige besøg

Dag 4: Farm-besøg nord for Tokyo og besøg Nikko kulturarvs-område

Dag 5: Flere farm-besøg i forskellige landområder – planteavl, svineproduktion, kvægbrug

Dag 6: Hurtigtoget Shinkansen til byen Nagoya. Besøg på Toyota bilfabrikkerne.

Dag 7: Farmbesøg i det centrale Japan. Specialafgrøder og forarbejdning.

Dag 8: Sightseeing i den berømte by Kyoto med faglige besøg

Dag 9: Farm-besøg formiddag og Shinkansen tilbage til Tokyo

Dag 10: Fri formiddag og afslutningsarrangement. Fly mod Kbh.

Dag 11: Hjemkomst Kbh. kl. 9.10 morgen.

Pris pr. deltager i delt dobbeltværelse: 25.100 kroner. Tillæg eneværelse: 4.800 kroner

Program og information på www.rejsogoplev.dk

Seneste tilmelding 9. juli 2020