Unge japanere vil ikke være landmænd

Den 41-årige mælkeproducent Shinya Hasumis største bekymring er tilgangen til landbruget. Den er katastrofal lav på trods af, at japanske landmænd har en både god og sikker indkomst.

I øjeblikket er der 250 malkende holsteinkøer og 100 goldkøer på Hasumi-farmen. Foderet er så vidt muligt dyrket på de 450 hektar ejet og forpagtet jord. Timothe er et vigtigt fodergræs, der dog må indkøbes fra det nordlige Japan, Hokkaido, da klimaet er for varmt her længere sydpå. Lagerpladsen er bygget for et halvt år siden. Her oplægges wrapballer, risskaller til foder og – under halvtaget – den lovpligtige separation af gødning. Farmen består hovedsagelig af tre store, nyere bygninger – her den 10 år gamle kostald, derefter en lagerhal og en maskinhal. Alle åbne og som halvtage – selv om vinteren kan være hård. Installationerne til indtørring af gødningen er omfattende. Denne snegl gennemkører jævnligt den enorme bunke af komøg, der derved bliver helt tør og smuldret. Det kan herefter sælges eller foræres til planteavlere eller haveejere. Fodersiloer. Generelt giver staten cirka 50 procent i tilskud til udbygning af landbrugsbedrifter med f.eks. siloer, stalde og indkøb af maskiner.

Han ser på alle måder ud til at have det godt.

Shinya Hasumi er i sin bedste alder og trives tydeligvis i sit arbejdstøj og gummistøvler i de store staldbygninger blandt sine 350 malkekøer.

Han deler i dag med sine tre søskende ledelsen af slægtsgården, der ligger et par timers kørsel nord for Tokyo – altså i det centrale Japan, hvor der traditionelt er mange små, familieejede landbrug.

- Min sø

Vil du læse mere?

Prøv 30 dage for 30 kr.

Dette indhold er forbeholdt vores abonnenter, men du kan få adgang på få minutter, med online abonnement.

Allerede abonnent?

Læs også