Klimaminister vil ikke love halmbranchen noget som helst
Klimaminister Dan Jørgensen (S) vil ikke svare på, hvorvidt energihalmens CO2-effekt kan blive godskrevet primærlandbruget frem for halmværker i klimaregnskabet. Det skuffer sønderjysk halmdirektør.
Klimaminister Dan Jørgensen (S) kan for nuværende ikke sige noget om, hvorvidt landbruget kan få godskrevet CO2-effekt af halm brugt til energi. Foto: Lasse Ege Pedersen
Primærlandbruget skal kunne medregne CO2-reduktionen ved energiproduktion fra halm i det enkelte landbrugs klimaregnskab i fremtiden.
Sådan lød det i sidste måned fra direktør i Halmselskabet Danmark, Hans Otto Sørensen. Meldingen kom efter, at et bredt flertal i Folketinget 22. juni blev enige om en ny klimaftale.
Her blev der sat midler af til udviklingen af et klimaregnskab på bedriftsniveau, som kan bidrage til bedre regulering af landbrugets drivhusgasudledninger.
Fra Hans Otto Sørensen lød det, at det på forhånd er særdeles vigtigt, når det kommer til halmen, at det på forhånd er afklaret, om det er landmanden, der i klimaregnskabet får godskrevet CO2-effekten, eller om det er aftageren, altså halmværket.
Ikke-svar fra minister
Klimaminister Dan Jørgensen (S) vil dog på nuværende tidspunkt ikke komme med en klar udmelding. I et skriftligt svar i Folketinget til Venstres Erling Bonnesen, der har bedt ministeren kommentere Hans Otto Sørensens udmelding i Effektivt Landbrug, lyder det i stedet:
- Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at redegøre for detaljerne i det forestående arbejde, men vi ser frem til at drøfte spørgsmålet om biomasse og øvrigt indhold nærmere, og er i den forbindelse glade for at modtage inputs fra relevante aktører, skriver Dan Jørgensen.
Typisk
Svaret skuffer Hans Otto Sørensen.
- Det er jo typisk den nuværende regering, at man ikke svarer på noget som helst, siger han.
Han fortæller, at svaret på spørgsmålet for landbruget er særdeles relevant. Ikke mindst, hvis der på et tidspunkt også kommer en CO2-afgift til landbruget. Klimarådet har blandt andet anbefalet regeringen at indføre en CO2-afgift på 1.500 kroner pr. ton CO2 på tværs af alle erhvervssektorer.
- Det er vigtigt, at det er os, der får CO2-gevinsten. I første omgang betyder det i kroner og øre måske ikke så meget, men det gør det jo i anden omgang, hvis der kommer en afgift på 1.500 kroner eller hvad ved jeg, siger han.
Vi producerer det
Ifølge Hans Otto Sørensen er det lige nu halmværkerne, der står til at blive godskrevet CO2-effekten.
- Det er jo os, der producerer varen. Det er ikke varmeværket. Vi kunne jo os bare nedmulde halmen, så vil vi få CO2-gevinsten. Så ved jeg godt, at halm alligevel bliver omdannet og med tiden frigiver CO2 til atmosfæren, men i første omgang ville vi få det godskrevet.
- Derfor, hvis vi skal bevare halmen som den grønne energikilde, som det er, så er det vigtigt, at det er landbruget, der får den godskrevet i klimaregnskabet, ikke varmeværket, siger Hans Otto Sørensen.
Han mener, at netop problemstillingen omkring halmen meget godt illustrerer den udfordring, som der er med klimaregnskaber på bedriftsniveau, som er meldt på vej.
Forslag på vej
Med aftalen fra 22. juni blev der afsat 5 millioner kroner til udviklingen af klimaregnskaber. Klimaminister Dan Jørgensen oplyser i sit skriftlige svar, at det fremgår af aftaleteksten, at midlerne udmøntes i samarbejde med interessenterne.
Derfor arbejder regeringen i øjeblikket på et forslag til en model for udmøntningen.
