Fremtidens hingste
Det er eksamenstid for de hingste, der stiller til kåring i Herning, og der er rig mulighed for at følge dem, der kommer gennem nåleøjet.

Det er muligt at se de udtagede hingste under rytter, i longe, løse i hallen og mønstret, samt for springhestenes vedkommende i løsspringning. Arkivfotos
Hingstekåringen i Herning giver et indblik i fremtidens hingste og herfor også indsigt i videreudviklingen af sportsheste.
Det er muligt at se de udtagede hingste under rytter, i longe, løse i hallen og mønstret, samt for springhestenes vedkommende i løsspringning.
Kåringen er åben for hingste, som ikke allerede har bedækningstilladelse, og som har mulighed for enten at få bedækningstilladelse for året eller blive endelig kåret.
Pokaler
Hvert år uddeles der også vandrepokaler til de bedst kårede hingste.
Åge Ravns vandrepokal kan gives til den bedste færdigkårede 4- eller 5 års dressurhingst, som ved fødsel er registreret i Dansk Varmblod.
Elvin Rasmussens vandrepokal kan gives til den bedste færdigkårede 4- eller 5 års springhingst, som ved fødsel er registreret i Dansk Varmblod.

Elvin Rasmussens vandrepokal kan gives til den bedste færdigkårede 4- eller 5 års springhingst, som ved fødsel er registreret i Dansk Varmblod.