Når Dorthe Voss fra Kragelund ved Padborg kører mod Det Sønderjyske Fællesdyrskue i Aabenraa, er det med en ny generation af welshponyere i traileren.

Denne gang er det nemlig de unge hingste, der skal i ringen – og det er en anden opgave end tidligere. Kort før dyrskuet mistede hun sin erfarne kørehest, som gennem årene har hentet både ærespræmier og topplaceringer.

- Det var en stor mundfuld. Den havde jeg haft stor glæde af. Nu er det de unge, der skal afsted, og de har stadig meget at lære, siger Dorthe Voss.

Afdæmpede forventninger

Forventningerne er derfor afdæmpede. I den alder kæmper hestene ofte med vokseværk og manglende rutine, men det ændrer ikke på lysten til at deltage.

- Det vigtigste for mig er at komme afsted. Stemningen på dyrskuet er noget helt særligt, og der er et stærkt fællesskab. Folk hjælper hinanden, og man bliver altid taget godt imod, siger hun.

Dorte Voss har haft med heste at gøre, siden hun var barn, og de seneste ti år har det især været welshponyer, der har fyldt i fritiden.

- Det er nogle fantastiske ponyer. De har et godt temperament og en stor udstråling, siger hun.

Fire sektioner

Welsh ponyen har sine rødder i Wales, hvor den gennem århundreder har udviklet sig i et barskt og kuperet terræn. Det har gjort racen både robust og nøjsom – egenskaber, der stadig præger den i dag.

Racen opdeles i fire sektioner, som varierer i størrelse og type. De mindste, Welsh Mountain Ponyer, er kendt for deres ædle udtryk og lette, energiske bevægelser, mens de større typer også bruges til både ridning og kørsel.

- De har et lille, fint hoved med store, udtryksfulde øjne. Man er ikke i tvivl om, at det er en welsh, siger Dorthe Voss.

Populære hos børn

Netop kombinationen af udseende og temperament gør ponyerne populære – ikke mindst i familier med børn. Hos Dorthe Voss er interessen nu gået i arv til næste generation.

- Mine børnebørn er begyndt at ride, og det er dejligt at kunne dele det med dem. Ponyerne er oplagte til børn, fordi de både er små og har et godt sind, forklarer hun.

Welshponyen er kendt for sit livlige temperament, men også for at være samarbejdsvillig og lærenem. Det gør den velegnet til både begyndere og mere erfarne ryttere.

Historisk har racen været brugt som både arbejdsdyr og transportmiddel i bjergområderne, men i dag ses den oftest som ride- og konkurrencepony – blandt andet i dressur og spring.

Welsh-racen opdeles i fire sektioner, som varierer i størrelse og type. De mindste er kendt for deres ædle udtryk og lette, energiske bevægelser, mens de større typer også bruges til både ridning og kørsel.

Welsh-racen opdeles i fire sektioner, som varierer i størrelse og type. De mindste er kendt for deres ædle udtryk og lette, energiske bevægelser, mens de større typer også bruges til både ridning og kørsel.

Flere på skuet

På dyrskuet i Aabenraa har Dorthe Voss gennem årene oplevet en stigende interesse for racen.

– Da jeg startede, var vi ikke ret mange udstillere. I dag bliver vi flere og flere, og det er rigtig positivt. Samtidig er fællesskabet blevet ved med at være stærkt, siger hun.

Det gælder også bag kulisserne, hvor både udstillere og hjælpere træder til, når det går stærkt.

- Når jeg skal i ringen med de unge heste, som kan være lidt oppe på dupperne, så er der altid nogen, der giver en hånd med. Det betyder meget, siger hun.

Livsstil

Selv om hun tidligere har opnået flotte resultater, er fokus i år et andet.

- De unge heste er stadig under udvikling. De er ofte lidt slanke, og det tæller ikke altid i bedømmelsen. Men det handler også om at give dem erfaring, siger hun.

For Dorthe Voss er arbejdet med ponyerne mere end en hobby. Det er en livsstil, hun ikke har planer om at slippe.

- En welshpony er noget særligt. Den er både ædel og robust, og så har den personlighed. Den kan godt finde på sine egne løsninger, hvis ikke man er konsekvent, siger hun med et smil.

I Danmark findes der flere tusinde registrerede welshponyer, og racen spiller fortsat en vigtig rolle i avlen af rideponyer. For Dorthe Voss handler det dog først og fremmest om glæden ved arbejdet med hestene – og om fællesskabet omkring dyrskuet.

- Det er derfor, jeg bliver ved med at tage af sted.

- Da jeg startede, var vi ikke ret mange udstillere. I dag bliver vi flere og flere, og det er rigtig positivt, siger Dorthe Voss.

- Da jeg startede, var vi ikke ret mange udstillere. I dag bliver vi flere og flere, og det er rigtig positivt, siger Dorthe Voss.