Der er tryk på hos planteavlerne i det nordlige Danmark i disse dage.
Men vejret har været voldsomt ustadigt, og der er store lokale forskelle på, hvor man har fået høstet, og hvor man fortsat mangler at få bjerget både korn og halm, så man kan få klaret såningen af efterafgrøder og vintersæd.
- Vi har været heldige i år. Vi blev færdige med at mejetærske mandag i sidste uge, fortæller slagtesvineproducent Ulrik Lunden, der driver sit landbrug Store Bouet & Overgård i Asaa, i det østlige Vendsyssel.
Nogle mangler en fjerdedel
Her har landmanden og hans mandskab fået høstet 1.500 hektar afgrøder, som fortrinsvis opfordres i bedriftens slagtesvinebesætning.
- Larvefødderne lever ikke forgæves her i Vendsyssel, det kan vi bare konstatere. Men det er meget forskelligt, hvordan regnen er faldet i år. Vi har været heldige, men der er en del, der fortsat mangler 20-25 procent, vil jeg vurdere.
- Særligt i egnene omkring Vrå, Hjørring og Brønderslev hører jeg, at markerne er våde. Det samme gælder for egnen fra Dronninglund og ned mod Hals, lyder vurderingen fra Ulrik Lunden.
jll@effektivtlandbrug.dk
telefon 63 38 25 48