HØST Sidder man i mejetærskeren eller traktoren, kan man med Næsgaard MOBILE’s ”Hvor er min kornvogn” funktion logge sin position og dele den med ens kolleger. Det er en sporingsfunktion, som bruger mobiltelefonens GPS.

Når først man har logget dig på, så opdaterer funktionen køretøjets position løbende under kørslen - også selvom telefonen lukkes ned/er i dvalemode. Funktionen kan til enhver tid slås fra.

-  Sidder du i mejetærskeren og har brug for at vide, hvor kornvognen befinder sig – eller omvendt – så har du via sporingsfunktionen den præcise oplysning direkte på din mobiltelefon, fortæller Birger Hartmann fra Datalogisk og fortsætter ’og sidder du indendørs kan du følge køretøjernes position og har mulighed for at koordinere kørslen’.

Man kan optimere yderligere ved brug af Næsgaard OPTIMIZER. På mobiltelefonen kan man beregne og planlægge den optimale kørsel med mejetærskeren, så der foretages færrest vendinger og køres i de mest hensigtsmæssige retninger.

Som bruger skal man blot angive skærebordsbredde og antal foragre. Hent Næsgaard MARKKORT frem på mobilen og lav beregning. Det er en enkel funktion, som har betydning i marken.

 

Høsttal direkte på mobilen

Når først afgrøderne er læsset på kornvognen, så er det med funktionen Næsgaard Afgrødelager nemt at registrere dine afgrøder direkte på mobil eller tablet – når man er i marken eller ved indvejningen. Del dine høstdata, så hele høstholdet er up-to-date med hvad, hvor og hvor meget, der er høstet. Bruger alle Næsgaard MOBILE under samme licens på hver deres mobiltelefon, så har alle adgang til og kan indtaste høstdata. Det sparer tid og opfølgningen efter høsten er langt mere enkel og lige til.

 

Nem og enkel brugerflade

Er du førstegangsbruger tager det kun få minutter og klik at blive klar og gøre brug af app’en og de tilgængelige høst-funktioner.

- Vi er superglade for at have disse funktioner samlet i én app og således kunne tilbyde landmændene en enkel løsning, som vi ved gør arbejdsgangene i høsten lettere og mere effektive – det er så vigtigt at have overblikket i forhold til tid, ressourcer og bundlinje, slutter Birger Hartmann af.

jba

 

Planter