Levende, dansk kulturarv kæmper for at overleve
Vi risikerer at lukke ned for vores egne handlemuligheder, siger professor i husdyravl om traditionelle danske husdyrracer, der er i alarmerende tilbagegang.
Bernt Guldbrandtsen, der er professor i husdyravl, står her ved skellettet af den engang berømte Kongepræmietyr fra Gunderslevholm. Foto: Stig Benzon
I Danmark kæmpes der lige nu for at redde udryddelsestruede husdyrracer. Det gælder en række dyr fra vores landbrug gennem tiden, men især produktionsdyrene er truede. En af de kvægarter vores røde, danske malkeko.
Knud Ravn er pensioneret kvægavlskonsulent fra Landbrug & Fødevarer, og han har opstillet stamtavler for Rød Dansk Malkerace 1970. Han har erfaret, at bevaringsbestanden de seneste par år er faldet alarmerende.
Siden 1970’erne har den berømte autentiske røde danske malkeko nemlig været i voldsom tilbagegang, fordi hovedparten er blevet opblandet med andre racer. I dag er arten udryddelsestruet, da der kun er omkring 100 tilbage.
Hold mulighederne åbne
Bernt Guldbrandtsen, der er professor i husdyravl ved Københavns Universitet, er der flere, større problematikker forbundet med tilbagegangen.
Han forklarer, at der i fremtidig avlssammenhæng kan være en afgørende fordel i at bevare vores husdyrracer.
- Vores nuværende husdyr er meget velegnede til en høj produktion, men vores traditionelle husdyr udgør en genbank, som kan vise sig afgørende i fremtiden, siger han og fortsætter:
- Vi risikerer at lukke ned for vores egne handlemuligheder.
Kongepræmietyren er af anglerracen, som historisk blev benyttet til avl af racen Rød Dansk Malkekvæg.
Forpligtet af international konvention
Ikke blot genpuljen er på spil. Danmark har i internationalt regi forpligtet sig til at bremse nedgangen af udryddelsestruede arter på verdensplan.
- Vi har forpligtet os til at beskytte en række husdyrracer i Konventionen om den Biologiske Mangfoldighed, men det går desværre den forkerte vej, og derfor er det afgørende, at vi handler nu, siger Bernt Guldbrandtsen.
Fokus på at bevare de uddøende husdyrracer er desuden stort i vores nabolande, mens det ifølge professoren svinder hen i Danmark, hvor midlerne drastisk formindskede i de seneste årtier.
Tilstanden på en af de stalde, som skal huse tilbageværende traditionelle danske husdyrracer. Foto: Stig Benzon
Levende stykke danmarkshistorie, endnu
Danmark er et landbrugsland, som er blevet dyrket og passet i flere hundrede år. Vores nutid hænger på den måde sammen med det kvæg, som nu er ved at uddø.
Bernt Guldbrandtsen mener, at det især er økonomien, der skaber store udfordringer for bevaringsarbejdet.
- Dyrene i de traditionelle racer producerer ikke så meget som de moderne racer, og det betyder, at midlerne er meget sparsomme. Vi har hænder og engagement, men hjælp til driften er afgørende, siger han.
Politisk opmærksomhed
Folketingsmedlem Kasper Roug fra Socialdemokratiet har for nylig været til møde en række af de ildsjæle, som lige nu varetager opgaven med de udryddelsestruede husdyrracer.
Fra venstre er Danske Arkegårdes formand, Jesper Eigen Møller, Stig Benzon, Kasper Roug samt professor Bernt Guldbrandtsen. Stig Benzon viser Interlaken-Deklarationen til Kasper Roug, og fortæller, at Danmark har tiltrådt internationale aftaler, om at vi skal bevare de gamle husdyrracer, som genetisk reserve. Foto: Stig Benzon
- Emnet kræver opmærksomhed, og der er tre klare årsager til, at det her bør tages alvorligt. Det gælder genbanken, den nationalhistoriske arv og vores internationale politiske samarbejde, siger han.
Trods opbakningen gør han opmærksom på, at politisk handling kræver flertal. Han opfordrer derfor til, at flere i landbruget hjælper med at løfte finansieringen.
