Syv år efter færdiggørelse af landbrugsuddannelse er under halvdelen beskæftiget i primærerhvervet

Landbruget står over for store udfordringer, og der er brug for mange flere unge med grønne ambitioner i erhvervet. Derfor er det positivt, at landbrugsuddannelsen de senere år har oplevet en stor fremgang i tilgangen af elever. Men det er vigtigt, at de nyuddannede landmænd også vælger at blive og arbejde i erhvervet.

Derfor har parterne bag Jordbrugets Uddannelser (Landbrug & Fødevarer, 3F og GLS-A) fået undersøgt karriere- og uddannelsesmønstre blandt dem, som afslutter en landbrugsuddannelse. Det er Teknologisk Institut, der står bag undersøgelsen.

Én af undersøgelsens hovedkonklusioner er, at andelen, som arbejder i landbrugserhvervet, fra det første til det syvende år efter afsluttet uddannelse falder fra 69 procent til 48 procent. Dette fald ses hovedsageligt inden for primærproduktionen, mens beskæftigelsen i følgeerhverv forbliver stabil. Det indikerer en tendens blandt faglærte landmænd til at søge beskæftigelse i andre brancher end dem, der knyttes til den primære landbrugsproduktion i årene efter endt uddannelse.

- Vi har brug for dygtige hænder i landbruget, og derfor er vi interesserede i at fastholde så mange af de faglærte landmænd som muligt. På den baggrund giver tallene selvfølgelig anledning til at kigge nærmere på, hvorfor medarbejderne skifter branche, og hvad vi kan gøre for fortsat at tilbyde attraktive arbejdspladser, siger Lone Andersen, formand for Landbrugsuddannelsesudvalget og viceformand i L&F.

- Tendensen indikerer dog også, at landbrugsuddannelsen og et arbejde i primærproduktionen giver erfaringer og kompetencer, som er nyttige for andre brancher. Det er positivt for uddannelsens kvalitet og det enkelte unge menneske, siger hun.

Kæmpe strukturudvikling

Undersøgelsen fra Teknologisk Institut viser også, at jo højere uddannelsestrin en landmand opnår på landbrugsuddannelsen, jo større er sandsynligheden for at man bliver i landbrugserhvervet. Når man tager uddannelsen til produktionsleder og agrarøkonom, hhv. trin 3 og 4 i uddannelsen, så er man altså mere tilbøjelig til at blive i branchen. På den baggrund kan man konkludere, at landbrugets lederuddannelse som er den samlede betegnelse for trin 3 og 4, motiverer til at blive i erhvervet og det med styrkede kompetencer, hvilket er positivt for erhvervet.

- Landbruget er inde i en kæmpe strukturudvikling og spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling. Det kræver kompetencer. Vi finder det interessant, at analysen viser, at efter- og videreuddannelse er en vigtig vej til fastholdelse i branchen. Og vi vil gerne med til at se på, hvordan vi kan styrke efteruddannelsesmulighederne, siger Allan Busk, formand for 3F Den Grønne Gruppe.

Undersøgelsen viser også, at der blandt faglærte landmænd er en betydelig interesse for at udvide kompetencerne i form af videreuddannelse. 20 procent af dem, som har afsluttet en landbrugsuddannelse, vælger nemlig at tage en videregående uddannelse inden for ni år. Jordbrugsteknolog er den mest populære efteruddannelse.

- God ledelse, udviklingsmuligheder og ordnede løn- og arbejdsvilkår er helt centrale for fastholdelse af dygtige medarbejdere. Nyuddannede landmænd har andre forventninger til at være på en arbejdsplads i dag, end man tidligere så. De har en forventning om, at de på et landbrug eller maskinstation kan have et arbejdsliv og arbejdsvilkår, som medarbejdere har i andre brancher. På det område adskiller de unge landmænd sig ikke fra andre unge medarbejdere, og det stiller krav til arbejdsgiverne om at have attraktive arbejdsforhold og give udviklingsmuligheder, for at holde fast i medarbejderne.

- Det er positivt, at vi har en landbrugsuddannelse i verdensklasse. En uddannelse, som også er eftertragtet i andre virksomheder og brancher. Men vi har brug for de faglærte medarbejdere i landbruget til de mange nye og spændende opgaver, der venter forude mht. den grønne omstilling, siger Anne Marie Hagelskjær Smit, direktør i GLS-A.