Det går den gale vej for russisk landbrug
Faldende investeringer og økonomiske udfordringer i sektoren kan gøre det vanskeligere for Rusland at leve op til sine ambitiøse eksportplaner.

Russisk landbrug er en vigtig eksportsektor, og landet har store ambitioner om at øge eksporten. Men nye tal viser faldende investeringer.Arkivfoto:Jørgen P. Jensen
Investeringerne i det russiske landbrug faldt i 2025, og flere virksomheder i sektoren peger på mangel på kapital som en væsentlig forklaring. Det fremgår af en ny rapport om den regionale økonomi fra Ruslands centralbank, skriver nyhedsbureauet Interfax.
Ifølge rapporten faldt investeringerne i faste aktiver i landbruget med 3,6 procent sammenlignet med året før. Repræsentanter fra sektoren fremhæver især mangel på egne finansielle midler som en faktor, der begrænser nye investeringer.
Under de omstændigheder spiller statslige støtteordninger en central rolle for de projekter, der alligevel bliver gennemført.
Er afhængig af støtte
Et eksempel er en fjerkræfarm i Ural, der er blevet moderniseret ved hjælp af et stort regionalt tilskud. Ombygningen har øget produktionen af fjerkræ med omkring 75 procent.
I det sydlige Rusland har en virksomhed brugt subsidier til at købe landbrugsmaskiner og genplante vinmarker, hvilket har øget udbytterne. Samtidig har virksomheden fået et fordelagtigt lån til at opføre faciliteter til lagring og forarbejdning af vinprodukter.
Virksomheden har desuden sat gang i et projekt, der skal producere og reparere egetræsfade til vinproduktion. Ifølge virksomheden kan produktionen på sigt dække omkring halvdelen af efterspørgslen på det russiske marked.
Store ambitioner frem mod 2030
Udviklingen i investeringerne kommer samtidig med, at Rusland har sat sig ambitiøse mål for eksporten af landbrugsprodukter.
Landet – der allerede er verdens største eksportør af hvede – har tidligere meldt ud, at eksporten af landbrugs- og fødevareprodukter skal øges med omkring 50 procent frem mod 2030. Blandt andet planlægger Rusland at udbygge havnefaciliteter ved Østersøen for at kunne sende større mængder varer til nye markeder, blandt andet i Afrika.
Hvis investeringerne i selve landbrugsproduktionen udvikler sig svagt, kan det dog gøre det vanskeligere at øge eksporten i samme tempo som planlagt.
Ifølge centralbankens rapport forventer virksomheder i flere sektorer dog, at investeringerne i faste aktiver igen vil stige i 2026, om end i et moderat tempo. Fremgangen vil i høj grad være drevet af projekter, der allerede er sat i gang.
Et eksempel er en mejeriproducent i Tver-regionen, der fortsætter arbejdet med at etablere en ny landbrugsklynge i området.
Hvor skal pengene komme fra?
Spørgsmålet er så, om landet vil kunne fortsætte med at støtte fødevareproduktionen. For udviklingen i landbruget i Rusland matcher på mange måder den generelle økonomiske situation i landet, der har været ramt af lavere eksportindtægter fra olie og gas, vestlige sanktioner og stigende udgifter til krigen i Ukraine.
Ifølge de officielle russiske tal voksede landets økonomi kun svagt i 2025, mens staten samtidig rapporterede et budgetunderskud på omkring 5,6 billioner rubler, svarende til cirka 67 milliarder US-dollar.
Men det er et skøn, der kan vise sig at være alt for optimistisk. Ifølge den tyske efterretningstjeneste BND er der tegn på, at underskuddet i virkeligheden kan have været betydeligt større – op mod 8 billioner rubler (96 milliarder US-dollar). Hvis det er tilfældet, kan det på længere sigt lægge yderligere pres på statens mulighed for at finansiere støtteordninger til blandt andet landbruget.














































