Nyeste baggrundsviden om pesticider i grundvand og fødevarer
Der er i øjeblikket mange holdninger til brugen af pesticider i landbruget – mere eller mindre baseret på fakta. Her giver chefkonsulenter på planteværnsområdet i Seges Innovation et uddrag fra de seneste års forskning på området.

Det er forståeligt, at pesticider, som anvendes på store arealer, er underlagt stor bevågenhed fra forbrugere, naturinteresser, forskning, myndigheder, nyhedsmedier, sociale medier med videre, lyder det fra Seges Innovation. Arkivfoto: Jørgen P. Jensen
Der er ikke belæg for at sige, at grundvandet er mere belastet af pesticider nu end tidligere.
Den voldsomme stigning i fundhyppighed af pesticider, biocider og deres metabolitter skyldes stoffer, som er blevet forbudt eller reguleret.
Det fastslår afdelingschef Carsten Fabricius og chefkonsulenterne Jens Erik Jensen og Poul Henning Petersen fra Seges Innovation.
De har netop lavet et opdateret uddrag af de nyeste rapporter om pesticider i grundvand og fødevarer, som kan bidrage med fakta til den igangværende politiske debat.
Reguleringen virker allerede
Populært sagt er en front af »fortidens synder« på vej ned mod det dybe grundvand. Ofte pumpes drikkevandet op fra stor dybde, hvor vandet er 30-40 år eller ældre.
Det er altså resultatet af pesticidanvendelsen for mange år siden, der nu gør det nødvendigt at blande vand fra forskellige boringer, så kravværdien kan overholdes i det vand, som sendes ud til forbrugerne.
- Når der tales om et forbud mod anvendelse af pesticider for at sikre fremtidens vandforsyning, er et forhold, som ofte overses, at de stoffer, som giver problemer for vandforsyningerne, nu er forbudte eller regulerede, understreger konsulenterne.
- Siden 2005 er der et fald i fundhyppigheden for de forbudte og regulerede stoffer. Altså virker reguleringen af disse stoffer.

Der er ikke belæg for at sige, at grundvandet er mere belastet af pesticider nu end tidligere.
Byområder bidrager væsentligt
I grundvandsovervågningen er der af og til fund af godkendte stoffer, men i de fleste tilfælde under kravværdien.
Det er en naturlig følge af godkendelsesordningen, som tillader fund i 1 meters dybde, som i årsgennemsnit ikke overskrider kravværdien, der er på 0,1 mikrogram pr. liter.
I 2023 udkom en forskningsrapport, som forholder sig til sandsynlige kilder til forurening af grundvandet med DMS og 1,2,4-triazol, der er blandt de mest fundne stoffer i drikkevand.
Undersøgelsen viser tydeligt, at byområder er en væsentlig kilde til DMS i grundvandet, og at det formentlig stammer fra diverse produkter til træbeskyttelse og maling.
Videre konkluderes det, at også 1,2,4-triazol kan stamme fra biocider, men for denne metabolit er triazol-svampemidlerne også en mulig kilde.
Endelig viser rapporten, at 1,2,4-triazol nedbrydes i større omfang end hidtil antaget, og at der sker væsentlig nedbrydning i større dybder, også under iltfrie forhold.
PFAS-pesticider bidrager kun 26 procent
Det lille PFAS-molekyle TFA dannes ved nedbrydning af en række pesticider, som efter 2026 er forbudte at anvende i Danmark.
Den såkaldte PFAS videnstaskforce har anslået, at omkring 26 procent af TFA i grundvand kan stamme fra nedbrydning af pesticider.
Der er nemlig mange andre kilder til TFA - blandt andet kan kølemidler være kilde til TFA.
Der har været bevågenhed på TFA siden 2021, hvor data fra Miljøstyrelsens massescreening blev offentliggjort. Man fandt i en stor del af de undersøgte boringer TFA og i mange tilfælde over den lave politisk fastsatte kravværdi, som er gældende for pesticider. TFA er ikke reguleret som pesticid, men som industrikemikalie.
Kravværdien for TFA er 9,0 µg/liter. 529 indtag i grundvandsmoniteringen GRUMO er undersøgt. Her blev der ikke fundet overskridelser af denne værdi.
Få pesticider i fødevarer
Fødevarestyrelsens årlige rapport om pesticidrester i fødevarer seneste fra 2024 - viser som i tidligere år, at der er få rester af pesticider i danskproducerede afgrøder. Maksimalgrænseværdien, også kaldet MRL-værdien, overskrides sjældent i danske planteprodukter.
Fund af pesticidrester i fødevarer er naturligvis uønskede. Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet skriver i rapporten, at de pesticidrester, der forekommer i fødevarer på det danske marked, generelt udgør en ubetydelig sundhedsmæssig risiko.
DTU Fødevareinstituttet har beregnet, at gennemsnitsindtag af pesticidrester kan halveres ved at spise danskproducerede afgrøder, hvor det er muligt.










































