Der er ikke belæg for at sige, at grundvandet er mere belastet af pesticider nu end tidligere.

Den voldsomme stigning i fundhyppighed af pesticider, biocider og deres metabolitter skyldes stoffer, som er blevet forbudt eller reguleret.

Det fastslår afdelingschef Carsten Fabricius og chefkonsulenterne Jens Erik Jensen og Poul Henning Petersen fra Seges Innovation.

De har netop lavet et opdateret uddrag af de nyeste rapporter om pesticider i grundvand og fødevarer, som kan bidrage med fakta til den igangværende politiske debat.

Reguleringen virker allerede

Populært sagt er en front af »fortidens synder« på vej ned mod det dybe grundvand. Ofte pumpes drikkevandet op fra stor dybde, hvor vandet er 30-40 år eller ældre.

Det er altså resultatet af pesticidanvendelsen for mange år siden, der nu gør det nødvendigt at blande vand fra forskellige boringer, så kravværdien kan overholdes i det vand, som sendes ud til forbrugerne.

- Når der tales om et forbud mod anvendelse af pesticider for at sikre fremtidens vandforsyning, er et forhold, som ofte overses, at de stoffer, som giver problemer for vandforsyningerne, nu er forbudte eller regulerede, understreger konsulenterne.

- Siden 2005 er der et fald i fundhyppigheden for de forbudte og regulerede stoffer. Altså virker reguleringen af disse stoffer.

Der er ikke belæg for at sige, at grundvandet er mere belastet af pesticider nu end tidligere.

Der er ikke belæg for at sige, at grundvandet er mere belastet af pesticider nu end tidligere.

Byområder bidrager væsentligt

I grundvandsovervågningen er der af og til fund af godkendte stoffer, men i de fleste tilfælde under kravværdien.

Det er en naturlig følge af godkendelsesordningen, som tillader fund i 1 meters dybde, som i årsgennemsnit ikke overskrider kravværdien, der er på 0,1 mikrogram pr. liter.

I 2023 udkom en forskningsrapport, som forholder sig til sandsynlige kilder til forurening af grundvandet med DMS og 1,2,4-triazol, der er blandt de mest fundne stoffer i drikkevand.

Undersøgelsen viser tydeligt, at byområder er en væsentlig kilde til DMS i grundvandet, og at det formentlig stammer fra diverse produkter til træbeskyttelse og maling.

Videre konkluderes det, at også 1,2,4-triazol kan stamme fra biocider, men for denne metabolit er triazol-svampemidlerne også en mulig kilde.

Endelig viser rapporten, at 1,2,4-triazol nedbrydes i større omfang end hidtil antaget, og at der sker væsentlig nedbrydning i større dybder, også under iltfrie forhold.

PFAS-pesticider bidrager kun 26 procent

Det lille PFAS-molekyle TFA dannes ved nedbrydning af en række pesticider, som efter 2026 er forbudte at anvende i Danmark.

Den såkaldte PFAS videnstaskforce har anslået, at omkring 26 procent af TFA i grundvand kan stamme fra nedbrydning af pesticider.

Der er nemlig mange andre kilder til TFA - blandt andet kan kølemidler være kilde til TFA.

Der har været bevågenhed på TFA siden 2021, hvor data fra Miljøstyrelsens massescreening blev offentliggjort. Man fandt i en stor del af de undersøgte boringer TFA og i mange tilfælde over den lave politisk fastsatte kravværdi, som er gældende for pesticider. TFA er ikke reguleret som pesticid, men som industrikemikalie.

Kravværdien for TFA er 9,0 µg/liter. 529 indtag i grundvandsmoniteringen GRUMO er undersøgt. Her blev der ikke fundet overskridelser af denne værdi.

Få pesticider i fødevarer

Fødevarestyrelsens årlige rapport om pesticidrester i fødevarer seneste fra 2024 - viser som i tidligere år, at der er få rester af pesticider i danskproducerede afgrøder. Maksimalgrænseværdien, også kaldet MRL-værdien, overskrides sjældent i danske planteprodukter.

Fund af pesticidrester i fødevarer er naturligvis uønskede. Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet skriver i rapporten, at de pesticidrester, der forekommer i fødevarer på det danske marked, generelt udgør en ubetydelig sundhedsmæssig risiko.

DTU Fødevareinstituttet har beregnet, at gennemsnitsindtag af pesticidrester kan halveres ved at spise danskproducerede afgrøder, hvor det er muligt.

Så lille risiko som i naturlige svampetoksiner

Der er gennemført to projekter på henholdsvis DTU Fødevareinstituttet og på Københavns Universitet, som med hver sin metode belyser den risiko, der er ved de pesticidrester, som danskere får gennem kosten bestående af både danske og udenlandske fødevarer.

Man har samtidig efter samme metode beregnet den risiko, vi er udsat for fra de svampetoksiner, som findes naturligt i fødevarer som korn og især tørrede frugter.

Den lille risiko fra pesticider og naturlige svampetoksiner er stort set den samme, dog lidt højere for svampetoksiner.

Og alle svampetoksiner indgår endda ikke i beregningen.

Hvad er giftighed?

Den tyske filosof Paracelsus kunne allerede i 1538 konkludere: Alt er giftigt, og intet er ugiftigt, alene dosis afgør, om noget ikke er giftigt.

Bruce Ames vakte i 1990 stor opsigt, da hans forskerhold havde beregnet, at 99,99 procent af stoffer med pesticidegenskaber i en amerikansk borgers kost stammer fra stoffer, som planterne producerer for at forsvare sig selv mod skadevoldere.

52 af disse naturlige stoffer blev vurderet efter samme metode som pesticider og af disse er cirka halvdelen (27) fundet at give en risiko for kræft hos gnavere. Det er dog fortsat gavnligt for sundheden at spise meget grønt.

Giftighed af pesticider og deres nedbrydningsprodukter kan ikke som sådan adskiller sig fra alle mulige andre kemiske stoffer såsom kosmetik, køkkenudstyr, møbler, tøj, elektronik eller rengøringsmidler.

I godkendelsesordningen for pesticider arbejdes der med strenge krav til, at stoffer ikke må være hormonforstyrrende, kræftfremkaldende, ikke-nedbrydelige m.m. Det betyder, at mange stoffer nu er blevet forbudte og meget få nye stoffer kan opnå godkendelse i EU.

Godkendelse af medicin

Det vil nok overraske de fleste, at paracetamol, der er aktivstoffet i Panodil/Pamol giver langt den største eksponering med hormonforstyrrende stoffer, og at der ikke er pesticider blandt de stoffer, som kan give en betydende risiko.

Hvorfor er paracetamol så godkendt som smertestillende middel? Det skyldes, at medicin godkendes ud fra andre kriterier end pesticider, og at der her accepteres bivirkninger.

Til gengæld er medicin testet på mennesker forud for godkendelse.

Cocktail-effekt

Cocktail-effekten angiver, at flere pesticider i blanding kan forstærke en påvirkning.

Det er også et velfunderet forskningsområde.

Det enkle budskab om pesticider i drikkevand er, at med reglerne om, at kravværdien er den politisk fastsatte 0,1 mikrogram pr. liter, er det så minimale mængder af pesticid, der er risiko for at indtage, at effekten vil være helt ubetydelig i forhold til indtaget af andre stoffer, som potentielt kan påvirke kroppens funktioner.

Hvor forsigtig skal man være?

I samtalen om pesticider og grundvandsbeskyttelse skelnes der ofte ikke mellem fund i grundvand, som skyldes nu forbudte eller regulerede stoffer, eller det er nuværende godkendte stoffer.

Desuden skelnes der ofte ikke mellem fund over og under kravværdien for drikkevand, der er politisk fastlagt ud fra forsigtighedsprincippet.

Med det seneste forbud mod en række PFAS-pesticider er en lang liste af stoffer blevet forbudt siden 1980’erne.

Den stadig strammere godkendelsesordning sammen med pesticidvarslingssystemet VAP betyder, at sandsynligheden for, at der er taget fejl ved godkendelsen af de tilbageværende stoffer, bliver stadig mindre.

Vigtige kildepladser, hvor vandressourcen allerede er udnyttet fuldt ud, eller hvor det er svært at finde andre kildepladser med nok grundvand, så der ikke er mulighed for at fortynde sig ud af problemerne, er vigtige at beskytte.

Et sprøjteforbud kan være en del af løsningen, men de helt afgørende problemer for vandforsyningerne i mange år frem vil være stoffer, som allerede i dag er forbudte eller regulerede samt andre miljøfremmede stoffer som f.eks. PFAS.

Et forbud mod godkendte pesticider løser ikke disse udfordringer. Det vil blive en politisk beslutning efter anvendelse af forsigtighedsprincippet, om sprøjteforbud skal være en indsats.

Kildekritik

Det er forståeligt, at pesticider, som anvendes på store arealer, er underlagt stor bevågenhed fra forbrugere, naturinteresser, forskning, myndigheder, nyhedsmedier, sociale medier osv.

Indholdet i denne artikel bygger på seneste rapporter fra blandt andet GEUS, Fødevarestyrelsen, Miljøministeriet og Miljøstyrelsen, der er forsøgt refereret så præcist som muligt.

Kilde: Seges Innovation

Planter