DanBred: Flere kg på krogen med mindre slagtesvind
Slagtesvind er en grundlæggende egenskab i DanBreds avlsmål, der påvirker, hvor mange kg kød der kommer på slagtekrogen.
En ny definition af egenskaben slagtesvind er på tegnebrættet. Arkivfotos: Camilla Bønløkke
Slagtesvind har været en del af DanBreds avlsmål i mange år og måles på slagtede grise fra Bøgildgård, som er DanBreds teststation for orner. Slagtesvindet er forskellen mellem grisens levende vægt ved slagt og vægten af slagtekroppen. Ved at avle for slagtesvind mindskes slagtesvindet, så der kommer flere kg kød på slagtekrogen.
Rikke Løjmand Hastrup fra Avl & Genetik i Landbrug & Fødevarer har en ny definition af egenskaben på tegnebrættet, og hun er dermed med til at lægge den sidste puslespilsbrik i DanBreds balancerede avlsmål.
Det oplyser DanBred i en meddelelse.
Den nye definition af egenskaben tager blandt andet højde for grisens foderindtag dagen inden slagtning, da det har en betydning for det tarmindhold, der er tilbage i grisens tarme, når den slagtes.
Maksimal balanceret fremgang
En stor del af arbejdet med at kigge mere på slagtesvind har også været at afklare de genetiske og ikke-genetiske sammenhænge mellem slagtesvind og de andre egenskaber i avlsmålet.
- At kende disse sammenhænge sikrer, at vi får maksimal avlsfremgang for alle egenskaberne, men i den rette balance, da vi ved, hvordan egenskaberne påvirker hinanden, forklarer Rikke Løjmand Hastrup.
Arbejdet med slagtesvind viser, at der er en gunstig sammenhæng med pattegriseoverlevelse. Det vil sige, at orner med lavt slagtesvind er genetisk beslægtet med søer, der har pattegrise med høj overlevelse.
En fordel ved at kende sammenhængen mellem slagtesvind og de andre egenskaber er, at disse måles tidligere på levende grise. Dermed kan man indirekte forudsige slagtesvind før slagtning og få kendskab til grisens performance tidligere, når næste generation skal udvælges.
Ifølge DanBred har avl mod reduceret slagtesvind tidligere været underlagt en bekymring om, hvorvidt det vil påvirke grisens overordnede robusthed. Arbejdet med slagtesvind viser dog, at der er en gunstig sammenhæng med pattegriseoverlevelse. Det vil sige, at orner med lavt slagtesvind er genetisk beslægtet med søer, der har pattegrise med høj overlevelse. På den måde bidrager egenskaben positivt til DanBreds balancerede avlsmål, hvor robusthed er i fokus.
Viden der gør en forskel i praksis
Rikke Løjmand Hastrup, der har en kandidatgrad i agrobiologi, elsker nørderi, men hun har også en god forståelse for landmanden gennem hendes uddannelse som landmand. Det er med til at forme hendes tilgang til arbejdet: Nemlig at det, hun undersøger, også skal ende med at rykke noget ude hos landmanden.
- Jeg ser det også som en styrke i mit nuværende arbejde, at kendskabet og erfaringen med grisen hjælper mig til en øget forståelse og sammenkobling. Jeg synes, at den forskning og udvikling, vi laver i Avl & Genetik, skal kunne ses og mærkes på staldgangen. Det skal kunne gøre en forskel i praksis, fortæller Rikke Løjmand Hastrup.
Slagtesvind
Slagtesvind blev indført i avlsmålet i 1996 for DanBred Duroc.
Senere i 2004 blev det indført for DanBred Yorkshire og DanBred Landrace.
Det forventes, at det nye arbejde med slagtesvind vil bidrage til øget avlsfremgang.
Kilde: danbred.com
