13 medlemmer genopstiller ikke til Danish Crowns repræsentantskab

Medlemmerne, der ikke søger genvalg, kommer fra flere kredse og inkluderer også en enkelt repræsentant fra Kreaturforum.

Danish Crown har meddelt, at 13 medlemmer af virksomhedens repræsentantskab ikke genopstiller ved kredsvalget i december. Medlemmerne er fordelt på fem ud af seks kredse samt en enkelt plads fra Kreaturforum.

Repræsentantskabet består i dag af 90 medlemmer, men dette antal reduceres til »op til 60« efter det kommende valg. Ændringen sker som følge af en revision af Danish Crowns vedtægter, der blev vedtaget i december.

De nye vedtægter medfører også færre valgkredse og en reduktion af Kreaturforum.

De 13 medlemmer

Her er listen over de medlemmer, som ikke søger genvalg:

Kreds 1: Mette Thiel Fuglsang, Børglum.

Kreds 2: Henrik Alexandersen, Hadsten, og Torben Kuhr, Gjern.

Kreds 3: Anders Kappel, Boddum, Holger Lundgaard Madsen, Vandborg, og Anders Rahbek, Hammerum.

Kreds 5: Jens Henrik Andersen, Bogense, Hans Chr. Clemmensen, Rands, og Christian Bagge Hansen, Vejle.

Kreds 6: Boye Tambour, Søllested, Bjarne Feldthusen, Næstved, og Joachim Clausen, Nyrup.

Kreaturforum (Kreds 4): Ole Sørensen, Sønder Bøel.

Læs også