Frie Bønder – Levende Land har afholdt sit årlige landsmøde, hvor bestyrelsen blev suppleret med nye medlemmer. Landmand Anders Led Behrend og gårdejer Mikael Benzon blev genvalgt, mens John Martin Pedersen trådte ind som nyt medlem. Suppleanter blev Rasmus Dose Sandorff og Sophia Wathne.

Landsmødet, der blev afholdt på Lev & Lær-Gården ved Svendborg, bød på oplæg fra Jeppe Svan og Allan Bornø Clausen.

Foreningen har nu vedtaget et sæt nye vedtægter, der definerer den som en almennyttig organisation.

- Vi definerer os nu som en almennyttig organisation, der udover at tale de små og mellemstore jordbrugs sag nu også arbejder for at styrke jordbrugsfællesskaberne, som der i disse år bliver flere og flere af, siger forperson Ole Kjærulff Davidsen .

Frie Bønder – Levende Land ønsker desuden, at al landbrugsjord samt skov- og naturområder beskattes ens, uanset driftsform og bedriftens størrelse.