Blå bolde væltede Jakobs køer
Forholdsvis små mængder af mykotoksiner kan stadig forårsage store skader i produktionen – især ved lagerskader, der hurtigt opformerer sig. Oplever man symptomer på lagerskader, bør man få testet, om de skadelige mykotoksiner er endt i foderet.
Mælkeproducent Jacob Kruse har tilsat en bredspektret toksinbinder, hvilket betyder, at den kan binde flere forskellige toksiner, heriblandt Penicillium, som ifølge Alltech er den mest almindelige lagerskade toksin, man finder i de danske ensilageprøver. Foto: Alltech
Som landmand handler det om at kende sit foder, så du ved, hvad du har at arbejde med. Det gælder også de potentielt skadelige mykotoksiner, du har fået med ind fra høsten, eller som opformeres ved lagerskader. Det slår Alltech fast i en pressemeddelelse.
- Vi har i år set, at vi har et relativt højt niveau af mykotoksiner i dansk foder. Det er ikke sikkert, at du oplever konsekvenserne med det samme, men få fejl i lagringen af dit foder kan gøre, at du pludselig vil se symptomer på mykotoksinforgiftning, fortæller Per Laustsen, Key Account Manager hos Alltech.
Blå bolde væltede køerne
En af de landmænd, der har oplevet konsekvenserne af mykotoksinforgiftning, er Jakob Kruse fra det sydlige Langeland. Han kunne observere, at flere af hans højtydende køer begynde at smide sig på jorden.
- Vi kunne se, at køerne havde dårlig mave, at gødningen var uens, og så kunne vi se på robotterne, at drøvtygningen var faldet drastisk, fortæller Jakob Kruse og fortsætter:
- Selve prøven viste ikke alarmerende høje niveauer af mykotoksiner, men den viste, at vi havde en moderat mængde af mykotoksingruppen Penicillium. Vi kunne også se tydelige tegn på skimmel, og der lå majsbolde, der var blå indeni.
Selvom de prøvede at fjerne alle de grønne og blå pletter, inden de fodrede, endte der stadig en del blå bolde på foderbordet.
Per Laustsen (tv.) fra Alltech sammen med mælkeproducent Jakob Kruse.
Toksinbinder blev en redning
Alltech peger i den forbindelse på, at det ofte kræver, at man laver en grundig gennemgang af de forskellige risikofaktorer og sammenholder det med det, man ser med øjnene.
- Køer kan normalt selv nedbryde små mængder mykotoksiner i vommen, men når der er Penicillium-toksiner iblandt, ændrer situationen sig markant. Denne toksingruppe virker som penicillin ved at bekæmpe bakterier – både de gavnlige og de skadelige, forklarer Per Laustsen og fortsætter:
- Da en kos fordøjelse afhænger af gode bakterier i vommen, kan Penicillium-toksiner forstyrre denne proces. Konsekvensen er køer, der mister energi og i værste fald »smider sig«, fordi de ikke længere kan omsætte deres foder effektivt.
For Jakob Kruse blev løsningen at tilsætte 30 gram af en bredspektret toksinbinder pr. ko om dagen efter at have haft positiv effekt fra behandling i de første uger.
Lav smalle stakke – og få testet dit foder
I Jakob Kruses tilfælde kan store dele af udfordringen ifølge Alltech skyldes lagerproblemer. Er mykotoksinerne til stede, forsvinder de ikke – men med god lagerpraksis kan man minimere opformeringen.
- En god forholdsregel er at lave smalle plansiloer. Det er kontakten med ilt, der opformerer mykotoksiner. En smal stak sikrer, at du hurtigt kommer på tværs af den, hvilket minimerer tiden, hvor foderet kan udvikle ting som »blå bolde«, siger Per Laustsen og tilføjer:
- Og så skal du forsøge at bevare integriteten af stakkens front, når du tager fra, ved at holde den ren og lige. Det forhindrer luft i at trænge ind i selve stakken.
Dog foreslår han, at man altid tester sit foder for mykotoksiner, når man alligevel tager fra til en grovfoderanalyse. Dermed kender man de risikofaktorer, man eventuelt skal være opmærksom på i sæsonens foder.
