Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse steg i februar med 2.400 personer. Det svarer til en stigning på 0,1 procent i forhold til januar. I februar havde 3.046.600 personer et lønmodtagerjob. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

I sektoren virksomheder og organisationer, som primært består af private virksomheder, var antallet af lønmodtagere 3.300 personer højere end i januar, svarende til en stigning på 0,2 procent.

Også i fødevareproduktionen har der været stigende beskæftigelse. Her steg beskæftigelsen med 0,1 procent i februar sammenlignet med januar, og set over det seneste år er der kommet 769 nye i job indenfor landbrug, skovbrug og fiskeri, en stigning på 1,8 procent.

Set over det seneste år er der som helhed kommet 33.100 personer mere i arbejde i Danmark.