Drop skufferapporterne – ESG skal drive forretningen fremad
En ESG-rapport skal ikke bare tilfredsstille pengeinstitutterne eller opfylde et lovkrav. Den skal bruges aktivt som et strategisk værktøj til at udvikle forretningen, skabe overblik og sikre, at både klimatiltag og investeringer giver reel værdi – både på bundlinjen og i forhold til fremtidens krav fra værdikæden.

- I har arbejdet med bæredygtighed i generationer. ESG handler i bund og grund om at synliggøre det gode arbejde, I allerede gør, sagde bæredygtighedschef Michael Rottbøll forleden ved et kvægmøde hos Agillix. Foto: Line Brusgaard
ESG er kommet for at blive – og det er ikke raketvidenskab. Sådan lød det fra bæredygtighedschef Michael Rottbøll fra Agillix, da han for nylig holdt indlæg ved et kvægmøde under overskriften »Mælkeproduktion under nye dagsordener« hos Agillix i Brønderslev.
Her satte han fokus på ESG som et af de redskaber, mælkeproducenter og andre landmænd skal forholde sig til fremover.
- ESG kan måske virke både langhåret og fortærsket, og man tænker: hvornår det stopper, sagde Michael Rottbøll og fortsatte:
- Det stopper ikke, det kan jeg roligt sige. Det er kommet for at blive.
Det handler ikke om raketvidenskab – men om synliggørelse
Michael Rottbøll understregede, at ESG og bæredygtighedsrapportering ikke nødvendigvis er noget nyt for landmænd. Tværtimod.
- I har arbejdet med bæredygtighed i generationer. ESG handler i bund og grund om at synliggøre det gode arbejde, I allerede gør. Det er ikke raketvidenskab – og det er ikke farligt.
Selvom rapporteringskrav fra EU stadig er under udvikling – blandt andet med det såkaldte Stop the Clock-direktiv, hvor implementeringen af nye CSRD-krav er blevet udskudt for visse store virksomheder – så vil kravene alligevel ramme landbruget via værdikæden.
Kravene kommer fra toppen – og bevæger sig nedad
Store virksomheder som Salling Group, Arla, Danish Crown og DLG er allerede CSRD-ramte og skal leve op til EU-lovgivningens rapporteringskrav. For at kunne dokumentere deres egen bæredygtige praksis, sender de kravene videre til deres leverandører – og det inkluderer landmændene.
- Når Arla får krav, sender de dem videre til deres leverandører. Det betyder, at landmanden skal kunne levere data og dokumentation. Det gælder også banker og pengeinstitutter, som i stigende grad spørger ind til ESG i forbindelse med finansiering.
Michael Rottbøll pegede særligt på Nykredit som en aktør, der allerede har ESG højt på dagsordenen.
- De er helt fremme i skoene på det her. De siger, at der er ikke nogen, der kommer udenom. Det bliver et krav i fremtiden.
En ESG-rapport skal give mening og værdi
Men hvordan skal landmanden så gribe det an? Ifølge Michael Rottbøll skal ESG-rapporten først og fremmest give mening og kunne bruges aktivt i den daglige drift.
- Der skal være et afkast af investeringen. Vi laver ESG-rapporter som strategiske arbejdsdokumenter, påpegede han og slog fast, at ESG-rapporterne skal kunne bruges i bestyrelseslokalet, med medarbejderne og i forhold til prioriteringer som generationsskifte eller klimatiltag.
Han fortalte, hvordan han og kollegerne tager på virksomhedsbesøg og laver en »360-graders overflyvning« af hele bedriften:
- Vi stiller mange spørgsmål og får dokumenteret det, landmanden allerede ved. Vi ser på miljøpåvirkning, sociale forhold, ledelse og risikostyring. Alt sammen med fokus på at skabe en bæredygtig og fremtidssikret drift.
Gensidige krav i værdikæden
Michael Rottbøll minder om, at ESG-arbejdet ikke kun handler om at modtage krav oppefra. Landmanden kan – og bør – også stille krav nedad i værdikæden.
- Hvis din lokale smed brænder affaldstræ af i en tønde bag værkstedet, så er det helt legitimt at sige: Hvis vi skal fortsætte samarbejdet, så skal du ændre den praksis. ESG går begge veje. Det handler om ordentlighed og ansvarlighed hele vejen rundt, konstaterede han.
Fra dokumentation til handling
En vigtig del af ESG-arbejdet handler også om at udforme konkrete handleplaner – og vurdere, hvilke tiltag der giver mest økonomisk mening. Her nævnte Michael Rottbøll eksemplet med Bovaer, som kan reducere CO2-udledning fra malkekøer, men som økonomisk ikke nødvendigvis er en fordel i forhold til en kommende CO2-afgift.
- Prisen for at sænke et ton CO2 med Bovaer er omkring 1.200 kroner. Og så er det faktisk billigere at betale afgiften, sagde han og fortsatte:
- Men det er jo ikke det, der er målet med øvelsen. Så derfor er det sådan nogle ting, vi arbejder med.
Han pegede også på, at pengeinstitutterne kommer til at spørge efter det.
- For de skal til at indrapportere CO2 pr. udlånt krone. Så de er jo interesseret i, at det er så lavt som muligt i den sammenhæng, forklarede han.
Det handler ikke om at stille banken tilfreds
At pengeinstitutterne så småt er begyndt at interessere sig for ESG og klimaberegninger, bør ifølge bæredygtighedschefen ikke være den drivende kraft bag indsatsen.
- Det der med at bruge penge på at lave en ESG-rapport, som muligvis bliver taget op af skuffen, hvis der er nogen, der ringer efter den, det er jeg lidt imod, sagde han.
I stedet mener han, at ESG bør tænkes ind som et strategisk styringsværktøj, der aktivt kan bruges i udviklingen af virksomheden.
Godt landmandskab – bare med dokumentation
Afslutningsvis slog bæredygtighedschefen fast, at ESG i landbruget handler om at systematisere det gode arbejde, der allerede bliver gjort.
Han slog fast, at det stadig er frivilligt, men at der arbejdes hen imod de frivillige standarder fra Erhvervsstyrelsen.
- Vi har allerede dataene – nu handler det bare om at få dem ned i dokumentet og gøre dem spiselige og overskuelige, sagde han og fortsatte:
- ESG er ikke farligt. Det er bare god forretning. Og godt landmandskab – med dokumentation.