Skift af genetik: - Vi sender 2.000 flere grise ud ad døren

På Enghavegård i Mørkøv på Sjælland producerer de 17.000 22-kg’s smågrise årligt. Bedriften drives af Henrik Larsen, 44, som overtog 2008. Det har altid været samme genetik i stalden, men de store kuld gav stor variation i størrelsen på pattegrisene, og det endte ud i flere udfordringer i farestalden.

- Vi havde lidt udfordringer, som vi ikke kunne organisere os ud af. Det var hårdt arbejde for de ansatte, og jeg havde en driftsleder, der bestemt ikke var tilfreds. Vores kuld var uens – det vil sige, der var store pattegrise imellem, men mange af dem skulle have ekstra hjælp, og dertil var vi dødtrætte af at lave ammesøer.

Sådan lyder ordene fra Henrik Larsen i en pressemeddelelse fra Topigs Norsvin, hvor han fortæller om overvejelserne om bedriftens genetik.

I 2023 beslutter Henrik Larsen sammen med sin driftsleder Therese Bach, 31, at købe 48 styk TN70-polte ind fra Topigs Norsvin, og dermed begynde at skifte ud i søerne.

Therese Bach husker, at hende og Henrik Larsen havde vendt nogle af bekymringerne inden, men fordelene opvejede dem hurtigt:

- Bekymringen om, hvorvidt vi fik store nok kuld fyldte ikke ret meget. Vi kunne godt regne ud, at kunne vi bare reducere vores pattegrisedødelighed med knap ti procent ved et skifte, så havde vi hurtigt grisene alligevel.

Og rigtig nok. Dødeligheden faldt fra 15 til syv procent, og med kuldstørrelser på knap 17, og langt flere læg pr. årsso, så var der alt i alt flere grise.

- Vi havde stierne til det, de blev bare før brugt til ammesøer. Med færre ammesøer og lavere dødelighed, så sender vi nu et par tusind grise mere ud ad døren om året, med væsentlig lavere arbejdsindsats, siger Henrik Larsen og tilføjer:

- Og så har jeg en meget gladere driftsleder, siger han kækt.

Store og ensartede pattegrise

Skiftet har øget produktionen, hvor ejeren og driftslederen har fået muligheden for at forfine deres management. Særligt arbejdet med færre ammesøer har frigivet tid og kræfter, forklarer de.

- Deres kuld er lige store, så vi har ikke samme variation i små og store, som vi skal tage hånd om, og så har de evnen til at passe deres egne, siger Henrik Larsen om TN70’erens gode moderegenskaber.

Tidligere lavede de 50 procent årssøer med 450 søer. Med færre ammesøer har de kunne øge antallet af søer, så de nu laver ti procent på 500 søer.

Driftslederen er enig, TN70 søernes gode moderegenskaber skaber ringe i vandet i resten af produktionens stalde.

- Vi sparer kræfter på at fordele kuldene på ammesøer. Vi har større grise, som klarer skiftet til klimastald betydeligt nemmere, og i løbe- og drægtighedsstalden har vi ikke overstående søer og omløbere. Det er over hele linjen, at vi har fået mere overskud.

Drukner i polte

Udskiftningen af grisene i staldene er netop færdig, så der alene går TN70’ere. Med den tidligere genetik købte Henrik Larsen 48 polte ind hver ottende uge, det gik hurtigt op for ham, at det var alt for mange.

- Efter skiftet købte vi ind som vi plejede det første halve år, og vi var ved at drukne i polte. TN70’eren kan forhåbentlig tage flere læg, end vi før har været vant til, siger han og fortsætter:

- De holder bare længere, så vi kører ikke så mange ud, og Daka-regningen er en anden nu, griner han.

Søerne har altså et højere antal grise pr. årsso, og nu køber han 50 ind hver 13. uge.