Bruus vil se på regler, der spænder ben for vådområder
Trrepartsminister Jeppe Bruus (S) melder sig nu ind i debatten om de sager, hvor oprettelse af minivådområder kommer i konflikt med strandkystbeskyttelseslinjen.
Trepartsminister Jeppe Bruus (S) vil nu gå i dialog med Miljøministeriet om at løse udfordringen med minivådområder, der konflikter med strandbeskyttelseslinjen. Arkivfoto: Jacob Lund-Larsen
Ministeren for grøn trepart, Jeppe Bruus (S), anerkender nu de problemer, som opstår, når landmænd ønsker at etablere minivådområder inden for strandbeskyttelseslinjen. Udmeldingen kommer efter henvendelser fra foreningen Spiras og Sønderborg Kommune i en konkret sag fra Ballebro ved Als Fjord.
Her ønsker landmand Jens Lei at anlægge et minivådområde på 0,2 hektar – et projekt i tråd med trepartsaftalens målsætninger om forbedring af vandmiljøet. Men planerne støder sammen med reglerne for strandbeskyttelseslinjen, og derfor er projektet sat i stå. Det oplyser Spiras i en pressemeddelelse.
- Jeg har noteret mig den mulige barriere, og jeg vil tage kontakt til Miljø- og Ligestillingsministeriet for at klarlægge problemstillingen og finde mulige løsninger, lyder det i ministerens svar.
Ifølge Jeppe Bruus er det vigtigt at sikre en smidig implementering af trepartsaftalen uden at gå på kompromis med beskyttelsen af Danmarks åbne kyster. Men hos Spiras forventer man nu, at der bliver fulgt op med konkret handling.
- Vi er tilfredse med, at sagen er anerkendt politisk, men det må ikke blive ved snakken. Ministeriet må finde løsninger, så landmændene kan komme videre. Det haster, siger Spiras-formand Henrik Jessen.
De senere år er der kommet flere minivådområder i Danmark. Billedet her stammer fra Sydjylland. Arkivfoto
En stopklods for mange projekter
Sagen fra Als Fjord er langt fra enestående. I perioden 2018 til 2023 blev der i alt søgt 43 gange om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen med henblik på at etablere minivådområder. Kun otte projekter fik dispensation, viste en aktindsigt, som Effektivt Landbrug fik sidste år hos Kystdirektoratet.
I 26 tilfælde blev der givet afslag, og resten af sagerne blev afsluttet uden afgørelse – formentlig fordi lodsejerne selv opgav at gå videre med projekterne dengang.
Strandbeskyttelseslinjen, som typisk ligger 300 meter fra kysten, har til formål at beskytte kystlandskabet mod menneskelig påvirkning. Men i mange tilfælde har ønsket om naturbeskyttelse kollideret med landbrugets forsøg på at bidrage til vandmiljøet via minivådområder.
En af sagerne endte dog med en anderledes afgørelse, efter at Miljø- og Fødevareklagenævnet kort før jul i 2022 underkendte et afslag fra Kystdirektoratet i en sag fra Lolland. Her fik en landmand først nej, mens naboen havde fået ja. Det førte til en klagesag, hvor nævnet påpegede manglende ensartethed i behandlingen.
- Det er jo absurd, at man ikke behandler folk ens, lød det dengang fra oplandskonsulent Mikael Samsøe fra VKST, som havde ført sagen i samarbejde med Seges.
Behov for klarere linjer
Ifølge Spiras er der mange egnede placeringer for minivådområder i Sønderborg Kommune – men netop fordi de ligger inden for strandbeskyttelseslinjen, bliver projekterne bremset. Organisationen efterlyser nu politisk vilje til at skabe klare retningslinjer.
- Vi har brug for, at myndighederne anerkender minivådområder som en del af løsningen – også tæt på kysten, siger Henrik Jessen.
Sidste år blev der søgt om støtte til etablering af 133 minivådområder, hvoraf de 132 er færdigbehandlet, viser tal fra Landbrugsstyrelsen. Det var det højeste antal i flere år.
