Økologer: - Nej, økologi vil ikke gøre det sværere at brødføde verdens befolkning

Det samlede, europæiske landbrug bør se anderledes ud end i dag, og her er økologi en vej til at nå målet om blandt andet sundt miljø, bedre klima, rent drikkevand og godt dyreliv.

Det mener Økologisk Landsforening – der derfor heller ikke bryder sig om at italesætte økologien som en mindre niche, der blot skal supplere det konventionelle landbrug.

- Effektiviseringen af landbruget har skadet især biodiversiteten. Vi skal skabe et landbrug, der er så robust, at det netop kan fungere uden pesticider. Vi skal have en helt anden balance i vores fødevareproduktion, og her kommer man ikke udenom økologien, forklarer Økologisk Landsforenings landbrugs- og fødevarepolitiske chef, Sybille Kyed.

Fælles grønt udspil

Økologisk Landsforening er selv kommet med høringsforslag til en kommende CAP-reform og har derudover sammen med Danmarks Naturfredningsforening, Rådet for Grøn Omstilling, Dansk Vegetarisk Forening, Plantebranchen, Dyrenes Beskyttelse, World Animal Protection, Danmarks Biavlerforening og Dansk Ornitologisk Forening formuleret fælles anbefalinger til den juridiske ramme og principperne for EU’s landbrugsstøtte efter 2027.

Det fælles forslag indeholder blandt andet det element, at den direkte indkomststøtte skal afvikles over de kommende to landbrugsstøtteperioder og erstattes af betaling for fælles goder. De fælles goder dækker over klima, vandmiljø, drikkevandskvalitet, luftkvalitet, natur- og biodiversitet plus dyrevelfærd. Betalingen skal udbetales på grundlag af resultatopgørelser med validerede opgørelsesmetoder. Muligheden for at målrette støtte til ordninger, der fremmer permanent ekstensivering af landbrugsjord med fokus på natur og biodiversitet, skal fortsat sikres.

Dyrevelfærd skal desuden skrives ind som sin egen målsætning for landbrugsstøtten, hedder det i udspillet.

Er økologi forsvarligt?

Sybille Kyed deltog forleden i et debatarrangement hos landboforeningen Spiras i Kolding om fremtidens europæiske landbrug. Her måtte den landbrugs- og fødevarepolitiske chef for Økologisk Landsforening – endnu engang, fristes man til at sige, for hun er tydeligvis vant til at få det kritiske spørgsmål – svare en tilhører på følgende: Er det virkelig forsvarligt at øge det økologiske areal drastisk i en tid, hvor en voksende verdensbefolkning ellers skriger på mere mad produceret på et i forvejen mindre og mindre landbrugsareal?

- Jeg ved godt, at der mange steder hersker den opfattelse, at økologisk landbrugsproduktion kræver større arealer. Det gør det ikke. Hvis vi skal brødføde hele verdens befolkning, er vi netop nødt til at reducere i husdyrbestanden. Hvis dyrene bruges anderledes end i dag, kan vi faktisk producere mad til endnu flere mennesker, forklarede Sybille Kyed på debatmødet.

Nødt til at ændre den animalske produktion

Dét svar fik imidlertid debattens moderator, Anders Søgaard, til at påpege, at den globale kødefterspørgsel rent faktisk er opadgående, ikke mindst fordi middelklassen vokser i mange udviklingslande.

- Der bliver altså brug for mere kød og flere mejeriprodukter fremadrettet. Hvad vil du sige til alle de mennesker, som efterspørger en vare, du ikke vil give dem, spurgte moderatoren.

- Jeg vil sige, at det kan de ikke få! Det er ikke muligt, at resten af verden kommer til at spise, som vi gør i Vesten i dag, hvis vi vil brødføde en voksende verdensbefolkning. Der er ikke plads til at have så stor en husdyrproduktion, som det vil kræve, lød det fra Sybille Kyed.

Dét synspunkt stod den udsendte debattør fra Økologisk Landsforening dog tilsyneladende ret alene med denne mandag aften på Niels Bohrs Vej 2 i Kolding. I hvert fald slog Venstre-politikerne Erling Bonnesen fra Folketinget samt Asger Christensen fra Europa-Parlamentet fast, at de har respekt for markedskræfterne og derfor ikke ønsker at gennemtvinge en større økologisk produktion, end forbrugerne ønsker.

- Økologien skal nok finde sit naturlige leje, det skal vi ikke styre politisk. Jeg tror på det markedsbaserede, men hvor vi politikere selvfølgelig tager ansvar for rammerne, sagde Asger Christensen.

Den lokale landboformand Henrik Jessen tilføjede, at det kød, der efterspørges på verdensmarkedet, naturligvis skal produceres et eller andet sted.

- Og her må vi jo så finde ud af, om det blandt andet skal være her i Danmark, som Henrik Jessen formulerede det.

Erling Bonnesen advarede på mødet Økologisk Landsforening mod at være teknologi-forskrækket, når det gælder eksempelvis bekæmpelsesmidler:

- Der er ingen grund til at være så angst for de pesticider, der i dag godkendes af verdens strengeste kontrolmyndigheder herhjemme. I kalder det sprøjtegifte, selv om de jo burde kaldes plantebeskyttelsesmidler, lød det fra Venstre-manden.

L&F: Ja, landmændene skal levere på det grønne

Lidt opbakning var der dog til Sybille Kyed fra Niels Peter Nørring, klima- og EU-direktør hos Landbrug & Fødevarer. Inden da havde debattøren fra Økologisk Landsforening nemlig talt for at afvikle den direkte landbrugsstøtte over tid og i stedet producere fødevarer på markedsvilkår – mens man så til gengæld kan bruge EU’s landbrugsbudget til at belønne landmændene for at levere på miljø-, klima-, drikkevands- og dyrevelfærdsområdet:

- Dér er vi faktisk helt enige i Landbrug & Fødevarer, hvor vi ikke bare arbejder for lige konkurrencevilkår men også for, at erhvervet skal levere på den grønne dagsorden. Vi ser rigtig gerne en grøn landbrugsstøtte. Det er bare ikke det, der fremgår af EU-Kommissionens nylige budgetforslag. Men jeg må også pointere, at man skal være forsigtig med at udfase pesticider alt for hurtigt, for det vil skabe store problemer, forklarede Niels Peter Nørring.

Begyndelsen til enden?

Sybille Kyed ser det pågældende budgetforslag som et udspil, der kan blive begyndelsen på en omkalfatring af landbrugsstøtten i EU:

- Efter min vurdering sender man et signal om, at indkomststøtten er på vej væk. Men det er en stor mangel, at man ikke har stillet forslag om et minimum obligatorisk budget til det grønne. Jeg får det indtryk, at EU-Kommissionen lægger det grønne slagsmål ud til medlemslandene. Jeg forstår strategien og bevæggrunden, men det svækker det grønne i en tid med en stor højredrejning i det europæiske samfund, mener hun.

EU-Kommissionens foreslåede støtteloft på 100.000 euro per bedrift har Økologisk Landsforening som sådan ikke nogen holdning til:

- Vi går ikke ind for støttelofter. Men det skyldes dels, at de lægger op til omgåelse via opsplitning af bedrifterne i flere CVR-numre og endnu vigtigere, at støttelofter er irrelevante, hvis man lægger støtten om, så den bliver til betaling for grønne ydelser og fælles goder, siger Sybille Kyed.

Hun anerkender, at støtteloftet kunne indføres som en gradvis reduktion af den nuværende indkomststøtte i de enkelte lande. Det ville give en mere fair afvikling.

Sybille Kyed kan dog ikke lade være med at sende en stikpille afsted mod landbrugets store interesseorganisation, Landbrug & Fødevarer. På mødet i Kolding forleden kom det således frem, at 90 procent af de europæiske bønder ejer mindre end 10 hektar jord, og samtidig advarede L&F’s klima- og EU-direktør Niels Peter Nørring mod støtteloftet med henvisning til, hvor konkurrenceforvridende det ville være.

- Her synes jeg nok, at L&F bør mobilisere noget mere selvtillid. Dansk landbrug kan ikke udkonkurreres af produktionen fra landbrug, der er under 10 hektar store, lyder det fra Sybille Kyed.