Svineproducent og naturelsker bytter jord
- Det giver mening for os begge, forklarer landmanden.

Mads West (billedet) har overladt jord tæt på kysten til Camilla Mehl-Ludvigsen, som vil skabe vild natur. Til gengæld har han fået landbrugsjord fra hende, der passer bedre til hans svineproduktion. Arkivfoto: Henriette Lemvig
Ved Frøbjerg på Vestfyn har svineproducent Mads West og naturelsker Camilla Mehl-Ludvigsen lavet en usædvanlig byttehandel: De har byttet jord for at styrke både produktion og biodiversitet.
Mads West har overladt jord tæt på kysten til Camilla Mehl-Ludvigsen, som vil skabe vild natur. Til gengæld har han fået landbrugsjord fra hende, der passer bedre til hans svineproduktion.
- Det giver mere mening både økonomisk og miljømæssigt, siger Mads West ifølge TV2 Fyns hjemmeside.
Camilla Mehl-Ludvigsen er begejstret:
- Her kan vi give plads til planter, dyr og mennesker, siger hun.
Aftalen er en del af et større projekt, hvor flere lodsejere i Assens bytter jord.