Vi beklager
Vi har i LandbrugØst en årelang nytårstradition med at bringe et anderledes tilbageblik på det forgangne år. I de såkaldte »nytårsbobler« forsøger vi med ord og billeder at bringe et humoristisk indslag i en hektisk og alvorlig tid.
Det har med »nytårsboblerne« naturligvis aldrig været til hensigt at nedværdige eller ydmyge personer eller firmaer. Det mener en af de involverede personer desværre vi har gjort i opslaget i LandbrugØst i uge 52.
Vi skal derfor her officielt beklage over for Lars Kruse Andersen og firmaet Adama, som både mundtligt og skriftligt har udtrykt stor utilfredshed med den taleboble, der var tilknyttet Lars Kruse Andersen.