Dansk vildsvinebestand er stort set udryddet

Den danske bestand af vildsvin er i det store hele blevet udryddet.

Det mener professor Jens-Christian Svenning, leder af Danmarks Grundforskningsfonds Econovo-center ved Aarhus Universitet og ekspert i biodiversitet, ifølge Politiken.

- Vi kan ikke vide med sikkerhed, om der er flere vildsvin i Danmark end det ene, og der kan gemme sig flere. Men i praksis er vildsvinet funktionelt udryddet. Også fordi vi jo har en udryddelsespolitik, der betyder, at hvis der dukker et vildsvin eller to op, bliver de bortskudt, siger han til avisen.

Siden 1990'erne har Danmark bevæget sig i retning af at udrydde vildsvinet for at beskytte landbrugsproduktionen mod udbrud af afrikansk svinepest. I 2019 blev det såkaldte vildsvinehegn opført ved grænsen til Tyskland for at forhindre nye vildsvin i at komme ind i landet.

I en årrække blev der årligt skudt cirka 50 vildsvin, men antallet er faldet konstant, og i 2023 blev der ikke skudt nogen, skriver Politiken.

Læs også