Nyt udbrud af fugleinfluenza rammer stor kalkunfarm

Fugleinfluenza skaber fortsat problemer for fjerkræavlere. Nu har sygdommen ramt en kalkunfarm med 25.000 kalkuner i Vestsjælland. Arkivfoto
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Fødevarestyrelsen og Beredskabsstyrelsen gik torsdag i gang med at aflive en besætning på 25.000 kalkuner efter et udbrud af fugleinfluenza på farmen.
Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse. Farmen ligger ved Bøgelunde udenfor Skælskør, og der er taget de traditionellem forhåndsregler med oprettelse af beskyttelses- og overvågningszoner. Prøverne fra farmen viste, at besætningen var ramt af højpatogen fugleinfluenza.
- Det er første gang i år, at vi finder den dødelige og meget smitsomme H5N1 fugleinfluenza i en besætning. For at begrænse fuglenes lidelser og for at forebygge smittespredning, går vi og Beredskabsstyrelsen torsdag i gang med at aflive dyrene, fortæller veterinærchef i Fødevarestyrelsen, Bente Holst.
Fødevarestyrelsen kan tidligst ophæve restriktionerne 30 dage efter, at aflivning af fuglene og desinfektion af den ramte ejendom er afsluttet.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.







































