Kan man sænke emissionerne af metan fra køer ved hjælp af påskeliljer? Det tyder britisk forskning på.
Den springer ud i foråret, og den er kendt som Wales' nationalblomst. Men ved at trække det kemiske stof haemanthamin ud af påskeliljer, ser blomsten ud til at kunne blive et redskab i kampen for at sænke udledningerne af metan fra kvæg.
Det viser et studie, der er udført af Rural College i Skotland, baseret på tests på fem kvægbedrifter på de britiske øer, og som er offentliggjort i Scientific Reports. Man udvinder stoffet fra et andet gavnligt stof, der også er i påskeliljerne. Det hedder galanthamin, og bliver brugt til Alzheimers-medicin.
Universitet har testet materialet i kvægfoder i længere tid, og resultaterne af de undersøgelser, der er lavet, har vist, at stoffet kan sænke metanudledningerne fra køer med 30 procent, altså på niveau med Bovaer.
Slukker for metanen
Ifølge professor Jamie Newbold, der står i spidsen for det britiske projekt har forsøg, der også har været udført på britiske gårde, vist, at metanproduktionen på det nærmeste bliver slukket hos køerne, når de får materialet tildelt i deres foder, skriver Farmers Journal.
Ifølge mediet Irish Farmers Journal vurderer professoren, at det vil foderstoffet vil koste cirka 5 eurocent, eller cirka 35 øre pr. dyr. Det gør haemanthamin-stoffet væsentligt billigere end for eksempel Bovaer, der koster cirka 3 kroner om dagen pr. dyr.