Frontløbere i udtagning af lavbundsjorde

Sagro og henved 30 lodsejere i Varde Kommune har sammen med kommunen sat handling bag ordene. Nu er 12 projekter på vej – det er et usædvanligt stort antal.

- Et lavbundsprojekt er interessant for mig, fordi jeg forbereder mig på om nogle år at sælge. Mere natur gør ejendommen salgsklar som naturejendom, lyder det fra Egon Høgedal. Foto: Torben Worsøe

Den 1. februar åbnede en ny national tilskudsordning til udtagning af lavbundsjorde (der er i forvejen en tilskudsordning til udtagning af lavbundsjorde, men den finansieres af EU).

Sagro fik mange henvendelser fra ca. 60-70 interesserede landmænd, som ønskede at høre mere om mulighederne.

Nogle ønsker mere natur/herlighedsværdi på deres ejendom, mens andre ser en økonomiske gevinst, fordi der er tale om arealer, der i forvejen er vandlidende, og hvor udbytterne er faldende.

Formålet med at udtage lavbundsjorde er at bremse frigivelsen af CO2 ved at genskabe den naturlige hydrologi i området, f.eks. ved at sløjfe dræn/grøfter eller regulere vandløb. Der bliver efterfølgende tinglyst en servitut på arealerne, så de fremadrettet kun må anvendes til afgræsning, slæt og jagt. Lodsejerne kompenseres ved en engangserstatning.

Udviklingsmidler fra Sagro

Normalt er der ikke midler til rådighed i den vigtige fase, hvor lodsejere skal inddrages og motiveres, og hvor samarbejdet med kommunerne bygges op. Men Sagro har afsat udviklingsmidler til netop dette arbejde, og det lader til, at der virkelig kommer noget ud af den investering.

Medarbejderne i Sagros miljøafdeling har haft mulighed for at håndtere de mange lodsejerhenvendelser, lave indledende screeninger, deltage i lodsejermøder og gå i dialog med kommune og Naturstyrelsen.

- Det har betydet, at vi har fået skabt et netværk og startet en masse projekter op, som ellers måske ikke ville være blevet til noget, konkluderer miljø- og naturrådgiver Anita Hingstman Rasmussen fra Sagro.

Varde er proaktiv

Især blandt lodsejere i Varde kommune har der været stor interesse for at etablere lavbundsprojekter, og på baggrund af henvendelserne til Sagro, blev 12 projektforslag sendt videre til Varde Kommune.

- Varde Kommune viste både engagement og handlekraft. I andre kommuner bliver vi hurtigt mødt af, at forvaltningen mangler ressourcer. I Varde, derimod, har kommunen valgt at søge en ekstra projektmedarbejder til det team, der skal arbejde med sagerne, fortæller Anita Hingstman Rasmussen, der også glæder sig over, at Varde Kommune inddrager Sagro i de ejendomsmæssige forundersøgelser.

- Det betyder, at vi har mulighed for at rådgive lodsejerne om tilskudsordninger og belyse konsekvenserne af lavbundsprojektet for den enkelte. Det er ikke en opgave, kommunens medarbejdere kan gå ind i.

Efter en indledende screening bliver der nu arbejdet videre med alle 12 projekter. Nogle har vist sig at være bedre egnede til vådområdeprojekter, mens andre egnede sig bedst til en EU-finansieret lavbundsordning, hvor der udover engangs-

erstatning også er mulighed for jordfordeling. Det giver husdyrbrugene mulighed for at få erstatningsjord, hvis de har behov for jorden til foderproduktion, harmoniareal osv.

I næste fase ser man på, om det er teknisk muligt at gennemføre et projekt, om man kan opnå de krævede effekter i den enkelte tilskudsordning samt hvilken konsekvens det vil have at gennemføre projektet. Forundersøgelsen er ikke bindende for lodsejerne, så det betyder ikke nødvendigvis, at projekterne bliver gennemført. Det giver bare lodsejerne et bedre grundlag for at træffe beslutning om at deltage eller ej.

Projekter voksede

Hvad der flere steder startede som en henvendelse omkring et enkeltmandsprojekt, udviklede sig hurtigt til at blive større sammenhængende projektområder.

Det skyldes dels, at et fladt terræn kan betyde, at sløjfning af dræn/grøfter ikke kan holde tilstødende arealer skadefri. Dels har der været fokus på at undgå fragmenterede projekter i områder, der potentielt er egnede til større projekter.

Det er projektet ved Vandvig grøft et godt eksempel på. Efter at lodsejer Egon Høgedal havde snakket med Anita Hingstman Rasmussen, foreslog han selv at tage kontakt til naboerne. En uge senere vendte han tilbage, og hvad der startede som et projekt på 12 hektar, tegner nu til et projekt på 60 hektar. Det besluttede ni lodsejere efter et møde i Egons garage, hvor en medarbejder fra Varde Kommune og Anita Hingstman Rasmussen også deltog.

- Et lavbundsprojekt er interessant for mig, fordi jeg forbereder mig på om nogle år at sælge. Mere natur gør ejendommen salgsklar som naturejendom. Måske bliver det også muligt at eje et naturareal, selvom vi flytter til byen, og så vil jeg nok gerne beholde noget skov og lavbundsarealet, hvor vandstanden er hævet, siger Egon Høgedal.

På samme måde har Anita Hingstman været involveret i et projekt ved Kovad Bæk, hvor en enkelt lodsejer havde henvendt sig, men hvor han ikke opfyldte kravet om minimum 10 ha til et lavbundsprojekt. Efter at initiativtageren fik talt med naboerne og Varde Kommune blev involveret, er der nu seks lodsejere og 40 hektar med i forundersøgelsen.

Udtagning af lavbundsjord

Der er i dag et stort politisk fokus på landbrugets udledning af drivhusgasser, og hvordan den skal reduceres frem mod 2050, hvor Danmark har et mål om at være klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorde er et af de mest effektive og billigste virkemidler til at reducere landbrugets klimabelastning.

Varde Kommune har været meget proaktiv og udvidet det team, der arbejder med lavbunds-projekterne.

I alt 12 projektforslag på samlet 350-400 ha bliver der nu søgt tilskud til forundersøgelse af.

Læs også