- Det er vigtigt, at landbruget står sammen om at sige, at erhvervet kan nå klimamålene uden at blive pålagt en CO2-afgift.

Sådan lyder det fra Peter Kiær, formand for Bæredygtigt Landbrug, i en kommentar til klimaplanen Dyrk mulighederne, som Landbrug & Fødevarer har sendt på gaden.

- Der er jo et stort flertal i Folketinget for, at vi skal reducere vores udledning med 55-65 procent i 2030. Og det kan vi jo ikke gøre nogen forskel på. Sådan er det bare. Og der synes jeg helt overordnet, at Landbrug & Fødevarer med sit udspil sender et super-godt signal til politikerne ved at sige, at erhvervet godt kan klare at opfylde 2030-målet, fortsætter Peter Kiær, og understreger:

- Det bliver svært, vi kommer til at anstrenge os, og det kommer til at koste mange penge. Men med kendte virkemidler kan det faktisk godt lade sig gøre at komme i mål i 2030, hvis vi bare får lov. Og med udtrykket »at få lov« mener jeg, at der ikke laves benspænd mod os, og at der ikke bliver lavet afgifter på biologiske processer, men at vi tværtimod får noget frirum til at arbejde med kulstofbinding og alle de virkemidler, der er til at reducere CO2-udledningen.

Drejer på de samme håndtag

Peter Kiær fortæller, at Bæredygtigt Landbrug derimod ikke er helt på bølgelængde med Landbrug & Fødevarer, når det kommer til at bruge virkemidler som eksempelvis at tage jord ud af drift.

- Der har vi lidt andre virkemidler i vores katalog, siger Peter Kiær, og tilføjer:

- Landbrug & Fødevarer kunne også godt i deres plan have gjort lidt mere ud af, at landbruget også optager CO2, og at det er fagligt ukorrekt, når man internationalt ikke anerkender CO2-optagelsen fra etårige planter på marken. Vi mener jo, at det burde være helt legitimt for de danske landmænd at kunne tage fotosyntesen og optagelsen af CO2 i korn, roer, kartofler og alle de fødevarer, erhvervet producerer, med i regnestykket, siger BL-formanden.

Landbruget skal stå sammen

Han tilføjer, at landbruget kan nå længere i reduceringen af klimagasser, end hvad Landbrug & Fødevarer kommer med i deres plan. Det baserer han på den nyeste viden fra Aarhus Universitet.

- Vi er blandt andet uenige om, hvor mange millioner tons, man kan reducere CO2 med på parametre såsom gødning og gyllehåndtering. Så vi drejer på mange af de samme håndtag som Landbrug & Fødevarer – der er bare mere gas på vores, siger han og tilføjer, at det ikke er for at skyde udspillet fra Landbrug & Fødevarer ned. Tvlrt iumod.

-Det vigtige er at understrege, at vi skal være sammen i landbruget om at sige, at vi godt kan nå de mål i 2030. Det er det vigtigste, understreger Peter Kiær, og tilføjer:

- Vi vil gerne sammen med Landbrug & Fødevarer kunne sige til politikerne: Se selv, nu er det et samlet landbrug, der siger, at vi kan nå i mål, hvis erhvervet ikke bliver belastet med afgifter, og får al den tillid og de midler, som der skal til.

L&F’s klimaplan

  • Landbrug & Fødevarers klimaplan kan ved hjælp af 30 kendte løsninger reducere CO2-udledningerne med mere end ni millioner ton i 2030
  • Nogle af løsningerne er tilsætning af midlet Bovar til køernes foder, pyrolyse og udtagning af lavbundsjorde
  • Pris: Op til tre milliarder kroner om året i form af tilskud og investeringer i forskning og udvikling
  • I 2021 vedtog et flertal i Folketinget, at landbruget skal reducere sin CO2-udledning med 55-65 procent i forhold til 1990
  • Inden udgangen af året skal et ekspertudvalg præsentere et bud på, hvordan landbruget nedbringer CO2-udledningerne