Igen i år er der flere oversvømmelser langs Gudenåen.

I sidste uge sørgede et skybrud blandt andet for, at vandet løb over i bredderne langs Danmarks længste vandløb, hvilket var anden gang bare i denne sommer. Især området omkring Bjerringbro blev ramt. Og selvom det ikke er store arealer, så er også landbrugsjord blevet oversvømmet som følge af de seneste oversvømmelser, fortæller Frede Lundgaard Madsen, formand for Landboforeningen Midtjylland, der ikke er tvivl om, at årsagen er manglende grødeskæring.

- Det her er jo et årligt tilbagevendende problem. Der skal simpelthen skæres noget mere grøde. Jeg ved godt, at der er nogle politikere, der siger, at det ikke hjælper noget, men det skal simpelthen gøres, siger Frede Lundgaard Madsen.

Kommuner uenige

Det har blandt andet været fremme, at der blandt de forskellige kommuner, som Gudenåen løber igennem, er forskellige holdninger til, hvor meget man skal rense vandløbet. TV MidtVest har i sidste uge kunnet fortælle, at man i Viborg Kommune gerne vil grødeskære to gange årligt, men det vil Silkeborg, Favrskov og Randers Kommuner – som Gudenåen også løber igennem – ikke være med til.

- Det at skære grøde er en lappeløsning, som vi ser det, og derfor prøver vi at se, om vi kan finde nogle andre løsninger, sagde Claus Løwe Klostergård fra Alternativet, der er medlem af Klima- og Miljøudvalget i Silkeborg Kommune, blandt andet til TV MidtVest i sidste uge.

De fire kommuner har bedt den nye miljøminister, Lea Wermelin (S), om at tage stilling til sagen.

Opfordrer medlemmer til at handle jord væk

Fra Frede Lundgaard Madsen lyder det, at på den strækning af Gudenåen, hvor oversvømmelserne er allerværst, er det begrænset, hvor mange landbrugsinteresser, der er.

- Det er primært enge. Over for vores medlemmer, der har landbrugsinteresser i områderne, der har jeg derfor også plæderet for, at »Se nu at gå ind i nogle af de ordninger, der findes, og få det jord handlet væk«. Så må kommunen, staten eller andre købe den der jord. Jeg ved dog godt, at der ligger følelser i det også, da det jo kan være generationer, som har ejet nogle af de arealer der.

- Men det der er jo jord, hvor du slår hø på, og det gør du måske hvert andet eller tredje år. De andre år er det en sump, hvor du ikke kan være dernede, siger han.

Høegh kom med rapport i 2017

Hos foreningen Danske Vandløb, der repræsenterer både ålav og lodsejere, er man også stærkt utilfreds med den indsats, der bliver gjort fra myndighedernes side omkring oversvømmelserne ved Gudenåen, og kalder det uforståeligt, at kommunerne ikke kan blive enige om, hvad der skal gøres.

I december 2017 kom et udvalg bestående af 12 eksperter fra flere universiteter og med den tidligere fødevareminister Henrik Høegh (V) i spidsen blandt andet med en række anbefalinger. Under præsentationen af rapporten, som generelt blev vel modtaget af både landbruget og grønne organisationer, lød det dengang fra Henrik Høegh til den daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V):

- En af vores vigtigste anbefalinger er, at vi mener, at det skal være nærmest pligtig tjeneste for kommunerne at sætte sig sammen, så der kan blive lavet en helhedsplan for et vandløb fra udspring til udløb i en fjord eller havn.

- I den helhedsplan skal man inddrage hele vandløbssystemet, og man finder ud af, hvor i vandløbet der er tale om, at her skal vandet passere hurtigst og nemmest, og hvor er der mulighed for at lave »natur-hotspots« og særlig naturværdi, hvor naturen kan udvikle sig, sagde Henrik Høegh i december 2017.

Den og de mange andre anbefalinger, der nu har mere end halvandet år på bagen, er der fra politisk side stadig ikke handlet på.

Kæmpe skuffelse

Fra Steen Rasmussen, der er suppleant til bestyrelsen i Danske Vandløb, lyder det, at det er uforståeligt, at der fra politisk side endnu ikke er gjort noget ved vandløbsområdet.

- Høegh-rapporten er endnu ikke implementeret, og det er en kæmpe skuffelse. Da Jakob Ellemann-Jensen kom til som miljøminister i maj 2018, så blev Venstre op til valget bange for at røre ved vandløbsloven. Den blev sat i bero.

- Nu er der så kommet en ny regering, og vi kan da i Danske Vandløb godt frygte, at den regering, som vi har nu, slet ikke vil implementere de råd, der kom fra Høegh-rapporten. Vi er virkelig kede af den udvikling på det her område, siger Steen Rasmussen.

Om de fire kommuner, Viborg, Silkeborg, Favrskov og Randers som ikke kan blive enige om, hvor ofte der skal grødeskæres, lyder det fra Steen Rasmussen:

- Jeg synes, at det er trist, at fire kommuner her i Midtjylland ikke kan blive enige om, hvad de skal gøre, og så sender det videre til miljøministeren. Det er da ansvarsforflygtigelse så det vil noget, siger Steen Rasmussen.

Kommer for meget sediment gennem Gudenåen

Grødeskæring er en dårlig investering, som bare avler flere udgifter. Sådan lyder det fra Morten Lauge Fejerskov, seniorspecialist i vandløb hos ingeniørfirmaet Niras, til Viborg Stifts Folkeblad. Den lokale avis har i sidste uge talt med specialisten i anledning af oversvømmelserne i Gudenåen, som især har ramt området omkring Bjerringbro, som hører under Viborg Kommune.

- De fleste tror, at man bare skal skære grøden der, hvor man har den forhøjede vandstand. Men det, der styrer vandstanden på strækningen ved Bjerringbro, er det, der sker nedstrøms – altså mod Ulstrup og længere endnu, siger han.

Nedstrøms for Bjerringbro sker der ifølge vandløbseksperten det, at der er kommet en pålejring af fint sediment, og dét er altså et af de virkelige problemer, mener han.

- Det skaber en ubalance i systemet, som gør, at der hele tiden bliver lagt sediment på nedstrøms, som langsomt er med til at hæve bunden. Der kommer simpelthen for meget sediment igennem vandløbet til, hvad vandløbet naturligt kan følge med til, siger Morten Lauge Fejerskov til Viborg Stifts Folkeblad.