- Er landmændene ikke ret dysfunktionelle, når de fravælger at dyrke deres jord efter principperne i Conservation Agriculture?

Sådan lød et af flere skarpe spørgsmål fra i alt otte fremmødte folketingsmedlemmer med særlig interesse for lagring af kulstof i landbrugsjord på en høring i Landstingssalen på Christiansborg i onsdags.

Høringen var sat i stand af Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg efter lang tids indsats fra Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark (FRDK).

Indlægsholdere var Søren Ilsøe, næstformand for FRDK, seniorforsker Jørgen Aagaard Axelsen fra Aarhus Universitet og driftsøkonom Jens Toksvig Bjerre fra Agrovi.

Og selvfølgelig var der ingen af dem, som var enige i, at landmænd er dysfunktionelle blot fordi, de ikke for længst har sendt ploven til jernhandleren og er gået over til at dyrke Conservation Agriculture.

- Vi har gennem århundreder brugt ploven og ved, hvad den kan. Den er sikker, og landmænd vil helst vise pæne marker frem, hvor grønne, ny-fremspirede planter står på rækker i en sort jord, svarede Søren Ilsøe.

Han uddybede med at fastslå, at det kræver nogle store overvindelser at tage skridtet for de fleste, men at mange unge landmænd udviser en meget stor interesse for systemet.

Kan fjerne CO2

Selvom der blandt forskere er uenighed om, hvor store mængder CO2, der kan lagres i landbrugsjorden som følge af plantevæksten, er der ingen, som afviser muligheden.

- Det vigtige er, at det kan lade sig gøre, og vi kan være en del af løsningen med hensyn til at bekæmpe den globale opvarmning, fastslog landmand og næstformand i FRDK, Søren Ilsøe.

Tilsvarende påviste seniorforsker Jørgen Aagaard Axelsen fra Aarhus Universitet, at dyrkning efter principperne i Conservation Agriculture kan øge biodiversiteten lige fra de mindste individer til lærker, viber, agerhøns med flere i agerlandet.

- Dét – sammen med lagringen af kulstof i jorden, så dens frugtbarhed øges – bør praktiseres i langt højere grad, påpegede han.

hka

Pløjefri dyrkning