Det hører til sjældenhederne, at landbrugserhvervet ligefrem får kritik for at være for ambitiøst på miljø- og klimaområdet, men på mandagens klimakonference var det vel at mærke tilfældet.

Fra professor Peter Lund fra Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet, som deltog i konferencen – og som altså skal være med til udvikle de nye teknologier og metoder, som skal gøre, at man når målet – er der i hvert fald ingen tvivl om, at der er en vanskelig »rejse« forude.

Fra Arla har man sagt, at hovedmålet er at reducere udledningen af drivhusgas med 30 procent pr. kilo mælk i løbet af det næste årti og arbejde hen imod netto-nuludledning inden 2050.

- Jeg synes, at det er lidt ærgerligt, at efterlønnen er afskaffet. Ellers havde jeg tænkt mig at gå på efterløn i 2030, fordi efter 2030 så bliver det sindssygt op ad bakke, sagde Peter Lund.

- Jeg synes i stedet for nuludledning, man burde sige, at vi arbejder med et biologisk system, som er udfordret, og vi arbejder på at komme så langt ned, som vi kan. Det kunne jeg som forsker leve lidt bedre med.

Fra Jan Toft Nørgaard, formand for Arla, lød det, at han godt havde bemærket, at forskerne mener, at 2050 er et ambitiøst mål.

- Jeg lytter selvfølgelig til det. Vi skal være realistiske i det, som vi gør. Men sætter vi os ikke et mål, så jagter vi ikke et mål. Og vi har sat målet nu, og det vil vi arbejde intensivt hen imod sammen med forskning og udvikling. Derfor skal vi også have nogle gode rammevilkår for, at det sikres, sagde Jan Toft Nørgaard.