Det skortede ikke på de vemodige ord, da PostNord for godt en måned siden meddelte, at man fra årsskiftet 2025/2026 ophører med 400 års brevomdeling. Beslutningen følger i en lige linje fra den seneste liberalisering af postloven.

Spørgsmålet er herefter – hvad sker der, når PostNord har omdelt det sidste brev den 30. december 2025?

Der gælder flere regler om breve og post.

På EU-plan gælder postdirektivet. Medlemsstaterne skal sikre, at borgerne har adgang til »et udbud af posttjenester af nærmere fastlagt kvalitet til priser, der er overkommelige for alle brugere«.

Denne befordringspligt for breve gælder ikke kun international post, men også indenlandsk post i medlemsstaterne, og som minimum skal der sikres én daglig omdeling på alle hverdage.

Det er løst i den nuværende postlov ved, at virksomheder på visse nærmere betingelser kan få tilladelse til at udbyde landsdækkende eller regional postomdeling, og at transportministeren som bagstopper har en pligt til at sikre, at der er et fungerende og landsdækkende system for postbefordring – det vil sige, at ministeren skal gribe ind, hvis markedet ikke løser opgaven.

Herudover har ministeren en ubetinget pligt til fortsat at sikre gratis forsendelser til blinde (visse publikationer i blindeskrift jf. regler i Verdenspostkonventionen), international postbefordring (breve til og fra udlandet samt Færøerne og Grønland), forsendelser til og fra øsamfund – samt vigtigt for den juridiske verden: Transportministeren skal sikre, at anbefalede breve, værdiforsendelser og forkyndelsesbreve kan sendes, som vi kender det i dag.

Alt kan ikke klares på e-mail

Der må forventes en stribe bekendtgørelser m.v. fra transportministeriet i løbet af det næste halve års tid, særligt hvad angår opfyldelse af de pligter til særlige brevforsendelser, som er beskrevet her.

De mange borgere, der enten ikke benytter e-mails, som måske er fritaget for elektronisk post eller som ikke er så trygge ved elektronisk kommunikation, kan derfor sove roligt.

Heller ikke alt kan klares på en e-mail. En fuldstændig afskaffelse af traditionelle breve ville føre til en række juridiske problemer og overvejelser.

For eksempel kan udlejere ikke opsige eller ophæve boliglejemål via e-mail. Det fremgår udtrykkeligt af lejeloven.

I andre situationer kan det fremgå af forretningsbetingelser, at ordrer skal bekræftes på en bestemt måde, eller at ændring af en aftale skal ske ved underskrivelse af et dokument. Det kan føre til, at domstolene ikke anerkender en e-mail som bevis.

Svaret på spørgsmålet – hvad sker der efter årsskiftet 2025/2026 – er derfor ret enkelt: I realiteten ingenting.

Brevet lever videre – blot uden de røde postkasser. Både hvad angår julekortene og indbydelsen til sølvbryllupper og konfirmationer, men faktisk også hvad angår den mere officielle og juridisk bindende brevpost.