Menneskers kødforbrug – og dansk kødproduktion i særdeleshed – er til stadig debat i Danmark. Klima, dyrevelfærd og naturhensyn bliver flittigt – og ofte med god grund – brugt som afsæt for kritik af begge dele.

Set fra min stol er det en god ting, at vi debatterer sagen. Men jeg vil gerne bekende, at jeg identificerer mig selv som et rovdyr og i den forstand nægter at have dårlig samvittighed over, at jeg bidrager til, at dyr i stort set alle afskygninger slagtes og spises.

Mennesker er pr. definition altædende primater og umanerligt dygtige rovdyr. Vi er så dygtige og dominerende, at vi har sat kødforbruget så meget i system, at vores »jagtaktiviteter« har betydelig indflydelse på jordens økosystemer.

Det pålægger os – som tænkende væsener – en forbandet pligt til at overveje, hvordan og i hvilket omfang, vi udøver dyredrab.

Kæmpe dilemma

Det kan i den sammenhæng synes som lidt af et paradoks, at mange forskere mener, at kødspisning var en afgørende forudsætning for udvikling af en hjerne, som på samme tid gør os til formidable dræbere og individer med evne for empati og etisk tænkning.

Det stiller os jo i et kæmpe dilemma. For mens man for eksempel ikke ser katte have dårlig samvittighed over at torturere deres byttedyr, er selv en »human« og smertefri aflivning af dyr i dag ikke noget, alle mennesker kan se hverken fornuft eller nødvendighed i.

Det er helt fair. Der er ingen, der skal tvinges til at spise kød. Men i min optik er min trang til – og glæde ved – kød lige så naturlig, som min evne til at føle empati og medlidenhed.

Udvidet kødproduktion

Med kombinationen af de to ting – og udsigten til en verdensbefolkning, der i stigende grad får mulighed for at købe kød – mener jeg, at vi i Danmark bør lægge os i selen for at udvikle kødproduktionen, så den tager større hensyn til klima, natur, miljø og dyrevelfærd.

Til fremme af det formål har jeg stiftet foreningen Verdens Bedste Fødevarer, og hvis du er enig med mig, vil det glæde mig, hvis du ville hjælpe foreningen på vej ved at tegne et medlemskab.