Gæsteprincippet – ny dom ændrer billedet

Mange steder i landet nedlægges kabler mv. i jord, der tilhører tredjemand. Her gælder som regel »det ulovbestemte gæsteprincip«.

Gæsteprincippet på privat grund er en ulovbestemt regel eller praksis, der betyder, at ledningen ligger som »gæst« på den ejendom, hvor den er nedgravet.

Gæsteprincippet gælder i den situation, hvor for eksempel et forsyningsselskab får lov til at nedgrave en ledning på tredjemands ejendom uden, at andet er aftalt.

Gæsteprincippet betyder, at det er ledningsejeren, der skal bekoste omlægning af ledningen, hvis dette bliver påkrævet. Ejeren af ejendommen kan altså bede gæsten (nemlig ledningsejeren) flytte sig, hvis grundejeren skal bruge arealet til noget andet.

Helt aktuelt er der for nylig faldet dom i Højesteret i en sag, som fem landmænd havde anlagt om den kabelføring, der tilslutter havvindmølleparken Kriegers Flak til elnettet.

Retten til at nedgrave kablet blev gennemført ved ekspropriation, og de berørte landmænd blev pålagt indskrænkninger i rådigheden over arealerne omkring jordkablets linjeføring.

Hjemmel til indskrænkninger

Det blev udtrykkeligt fastsat i en deklaration, at gæsteprincippet er fraveget (jordkablet er ikke »gæst« på ejendommen) og omkostningerne til omlægning skal bæres af den part, som ønsker omlægningen.

Højesteret skulle blandt andet tage stilling til, om denne fravigelse af gæsteprincippet er gyldig og lovlig. Spørgsmålet om fuld erstatning var ikke en del af sagen.

Deklarationen blev pålagt ved ekspropriation, og der var hjemmel til at fastsætte indskrænkninger i ejerens råden over ejendommen.

I Højesteret anførte landmændene blandt andet, at gæsteprincippet er en betalingsregel, der regulerer fremtidige udgifter til ledningsomlægning. Og de overordnede samfundsmæssige hensyn til elforsyningen, der kunne begrunde selve ekspropriationen, ikke også kunne bære en helt generel fravigelse af gæsteprincippet – med den virkning, at ledningsejeren ikke automatisk skulle betale for eventuel omlægning.

Vanskelig situation

Dette var Højesteret ikke enig i, og landmændene tabte sagen. Højesteret anførte blandt andet, at når landmændene på grund af gæsteprincippets fravigelse selv skal betale for udgifter til omlægning af kablet, kan dette medvirke til at begrænse omfanget af fremtidige omlægninger. Det er med til at varetage blandt andet forsyningsmæssige hensyn og går ikke videre end, hvad disse hensyn kan begrunde.

Dommen er interessant, fordi den i første række fastslår, at gæsteprincippet ikke altid er gældende, hvilket mange ellers har regnet med. Gæsteprincippet gælder efter denne dom formentlig kun, hvis det udtrykkeligt fremgår.

Dommen stiller landmændene i en vanskelig situation, især efter en ekspropriation og det vil herefter være uhyre vigtigt at fokusere på at opnå fuldstændig erstatning for et sådant indgreb.

Læs også