At være klimamæssigt effektiv kan man være stolt af – også i sportsklubben og sammen med ægtefællens venner. Det er vigtigt i den fremtidige drift af dansk landbrug, skriver bestyrelsesformand og tidligere landbrugsdirektør i Nykredit, Poul Erik Jørgensen, i denne klumme, hvor han ser nærmere på bundfradraget i CO2-anbefalingerne fra Svarer-udvalget.
Af Poul Erik Jørgensen, bestyrelsesformand, landbrugsmæglerne Hekto&Co
Så kom den længe ventede rapport om en grøn skattereform fra Svarer-udvalget.
Et værk med omfattende analyser og konkrete forslag til forskellige grundmodeller, som vist samtidig har haft til hensigt at ramme de samme tre afgiftsniveauer på 750 kr./ton, 375 kr./ton eller 125 kr./ton CO2e-udledning, som også var i deres første rapport rettet mod industrien og fossile udledninger.
- Både egen stolthed og omgivelsernes opbakning er vigtigt i den fremtidige drift af landbrug
Incitament til at nedbringe udledning
Ved modellerne for 375 kr./ton og 125 kr./ton opereres med et nyt element – nemlig et bundfradrag. Modellerne er mere avancerede, end det jeg hidtil har set i de første omtaler. Der fastlægges nemlig reelt ikke en afgift på for eksempel 375 kroner. Det niveau nås ved, at afgiften er på 750 kroner pr. ton og så gives et bundfradrag på 50 procent, så nettovirkningen bliver de 375 kroner.
Konkret i rapporten er det formuleret som:
»I model 2a udgør afgiften på husdyr og gødningsanvendelse 750 kroner pr. ton CO2e med et bundfradrag pr. dyr og pr. hektar på i gennemsnit 50 procent af den umiddelbare afgiftsbetaling. Den effektive afgiftssats er således omtrent 375 kroner pr. ton CO2e«.
Ved plantebrug tages udgangspunkt i gødningstilførsel pr. hektar og et valg mellem to modelmetoder. Den ene arbejder på tilsvarende måde med 50 procent fradrag, medens den anden i stedet arbejder med reduktion i EU-tilskud.
Ved det lave niveau på 125 kroner er de 125 kroner heller ikke den direkte sats. Her er satsen sat til 250 kroner pr. ton CO2e og så igen med 50 procent bundfradrag.
Metoden med de højere udgangspunkter bruges til at give større incitament til reduktioner, da forøgelser af udledning ikke opnår bundfradraget, mes reduktioner får fuld virkning med den fulde sats på henholdsvis 750 kroner og 250 kroner.
Hensigt om fastsat dansk landbrug
Bundfradrag – og andre elementer som positiv omtale af ophørsstøtte og flere tekniske virkemidler – er positive signaler om at ville fastholde et dansk landbrug i udvikling, samtidig med at reduktioner af udledning skal opnås.
Opkrævede afgifter anvendes i forslaget, men blandt andet til skovplantning, m.v., som ikke af den enkelte vil blive oplevet som en tilbageførsel – og det samlede nye skovareal på 250.000 hektar over en længere årrække er også så stort, at det svarer til cirka 10 procent reduceret landbrugsareal i forhold til i dag.
I rapporten argumenteres med, at efterspørgslen til skovareal vil bidrage til at stabilisere jordværdier. Generelt er der en hensigt om, at jordbrugere, der er både økonomisk og bæredygtighedsmæssigt dygtige, fortsat skal kunne drive et konkurrencedygtigt landbrug.
Klimamæssig effektivt udgangspunkt
Metoden med bundfradrag er en god vej til at understøtte det. Specielt hvis der justeres i metoderne, så fradraget direkte rettes mod de udledninger, som der ikke findes teknisk/biologiske metoder til at undgå, hvis en produktion skal opretholdes.
Hvis bundfradraget så tager udgangspunkt i, at »bedst practice« er afgiftsfri – måske med et lille tillæg, da alle jo ikke kan være blandt den bedste procent. En afgift på den udledning, der ligger over, vil så give incitament til at reducere ned mod den klimamæssigt effektive produktion.
Særligt virksomt vil det være, hvis afgiften er lille i den første del af ekstra udledninger, da det er her, at investeringer og ændret driftsledelse og metoder formentlig bedst kan opnås, og investeringsevnen til det skal fastholdes mest muligt. Hvis udledningen for nogen er 200 procent af det mulige niveau, er det måske her, en samtidig ophørsstøtteordning er aktuel for den enkelte at bringe i anvendelse.
Og faktisk kan der også differentieres, så økologisk produktion kan opretholdes, uden at de skal sammenligne sig med kollegaer, som kan bruge midler, der ikke må bruges i økologisk produktion.
Er det fagligt vanskeligt at styre? Ja. Men der ligger også udledningsforudsætninger bag Svarer-udvalgets modeller, så den udfordring eksisterer under alle omstændigheder.
Vær stolt af produktionen
Og for landbrugere tror jeg, at det er mere motiverende at have et udgangspunkt om afstand til at være bedst mulig klimamæssigt effektiv. Det kan man være stolt af – og drøfte med de andre i sportsklubben og også med ægtefællens kollegaer i byen med stolthed og en tilgang, som er let at forstå.
Og både egen stolthed og omgivelsernes opbakning er vigtigt i den fremtidige drift af landbrug.