Danskerne er ikke i tvivl: Pølsevognen er i puljen som kulturarv

Danskerne har talt. Pølsevognen er et af fem forslag, der nu officielt har Kulturministeriets opbakning til at søge om optagelse på Unescos liste over immateriel kulturarv. Det skriver Danish Crown i en pressemeddelelse.

- Vi er hamrende stolte, men bestemt ikke overraskede over, at pølsevognen fylder så meget i danskernes bevidsthed. Det er et kæmpe klap på skulderen til dem, der utrætteligt driver og arbejder i de omkring 100 klassiske pølsevogne, der er tilbage i Danmark. Og det er først og fremmest dem, der åbner deres pølsevogn hver dag, der har æren for topplaceringen hos danskerne, siger Peter Bendixen, der er nordisk salgsdirektør i Danish Crown og fortsætter:

- Hvis pølsevognen kommer på Unescos verdensarvsliste, så vil den fra den ene dag til den anden komme med helt i toppen over de ting, Danmark har at byde på over for turister og erhvervsfolk, der besøger Danmark, og det kan give pølsevognene et kæmpe boost.

Kreativ idé

Tilbage i 2021 besluttede Danish Crown brand'et Steff Houlberg sig for at markere 100-året for den første pølsevogn med en kreativ idé. Klenodiet med kælenavne som »Café Fodkold«,

»Skinkekutteren« og »Foderbrættet« skulle på Unescos liste over immateriel kulturarv. Flere end 11.000 danskere skrev dengang under på, at de bakkede op om »Pølsevognen for evigt«, men trods opbakningen viste det sig at være for kompliceret at gå videre med idéen uden at være en del af en officiel dansk ansøgning.

Den mulighed opstod i december 2024, da kulturminister Jakob Engel-Schmidt igangsatte en national folkehøring, hvor alle borgere fik mulighed for at komme med forslag til, hvilke traditioner, håndværk og skikke der er særlige for Danmark og, som danskerne mener, skal på Unescos liste over immateriel kulturarv.

Der kom flere end 10.000 forslag, og efter en grundig gennemgang fandt en minikomite bestående af Kulturministeren og de to kulturikoner Ghita Nørby og Søren Ryge det naturligt at tage pølsevognen med på den liste med 20 forslag, som i april blev sendt til afstemning blandt danskerne.

Dansk madkultur

- Nu har vi fået Kulturministeriets blå stempel, men der ligger en lang proces foran os, hvis det skal lykkes at få pølsevognen på listen. Det arbejde skal nu organiseres med bistand fra Det Kongelige Bibliotek. Nu vil vi vil forsøge at samle alle gode kræfter for at få det til at lykkes, siger Peter Bendixen.

Unescos liste over immateriel kulturarv indeholder eksempler på levende traditioner, færdigheder og skikke, som bliver overleveret fra generation til generation. Det kan f.eks. være madkultur, håndværk eller ceremonier.

Og pølsevognen er i den grad dansk madkultur. De første vogne rullede ud i gaderne i 1921. Faktisk var der fra start seks styk. Alle ejet af pølsevognens fader herhjemme; Charles Svendsen Stevns, der i mere end 10 år havde kæmpet for at få sin bevilling.

Det kan give pølsevognene et kæmpe boost

Peter Bendixen, nordisk salgsdirektør, Danish Crown

Velbesøgte vogne

Danskerne tog hurtigt pølsevognene til sig, og før burgeren, pizzaen og andet fast food gjorde sit indtog, var der 700 vogne i Danmark. I dag er der omkring 100 tilbage, og de er faktisk velbesøgte.

- Pølsevognen har stadig et stort og trofast publikum. Jeg hører selv til dem, der egentlig altid kan spise en hotdog, og jeg synes duften fra en pølsevogn nærmest virker som en magnet. Selv om der er færre vogne i dag end tidligere, så har det, jeg vil kalde »pølsevognskulturen«, kronede dage. Det ser vi ved, at antallet af event-pølsevogne nærmest er eksploderet de seneste 10-15 år. Derfor har vi i Danish Crown et korps af salgsfolk, der arbejder målrettet med pølsevognene, siger Peter Bendixen.

De pølser, Danish Crown sælger til pølsevogne i Danmark, er produceret af dansk grisekød på Danish Crowns fabrik i Svenstrup ved Aalborg.