Byfest og fodboldtræning, bryggerlaug, fællesspisning og fastelavn. Landsbyerne bugner med tilbud. Fælles for dem er, at de er skabt og drevet af frivillige og ifølge en ny undersøgelse foretaget af LandboUngdom, bidrager de unge i høj grad til det frivillige arbejde.

52 procent af de unge mellem 15 og 25 år, der bor på landet, arbejder frivilligt.

Til sammenligning er det ifølge VIVE’s frivillighedsundersøgelse fra 2024 kun 36 procent af de unge på landsplan. Ifølge formand for LandboUngdom 26-årige Christian Orthmann, der selv bor i Allested-Vejle på Fyn, hænger den store forskel blandt andet sammen med, at landbokulturen er drevet af, at alle giver en hånd med.

- Tag bare høsten. Når høsten skal ind, så hjælper man hinanden, fordi alle er afhængige af, at det lykkes, mens vejret er godt. Det samme gælder på mere formelt plan, hvis der ikke er nogen træner, er der ikke noget fodboldhold. Det frivillige engagement er en forudsætning for, at der er liv på landet, også ungdomsliv, siger han.

Generationsskifte er nøglen til fremtiden for dansk landbrug

Højere livskvalitet

Ud over at det frivillige arbejde er en forudsætning for at opretholde kultur og fritidstilbud på landet, viser undersøgelsen også, at de unge, der laver frivilligt arbejde, har en 14 procent højere oplevelse af at have indflydelse på samfundets beslutninger end de unge, der ikke er frivillige. En anden positiv sidegevinst er de unges trivsel, påpeger Christian Orthmann.

- Man skal ikke undervurdere, hvad det gør ved menneskers trivsel at føle sig værdifulde og være noget for andre, og her er frivillighed jo en god vej til at opnå netop det, siger han.

Den pointe bakkes op af tidligere undersøgelser foretaget af blandt andre Real Dania i 2023, der viser, at danskere i land- og oplandskommunerne generelt oplever en højere livskvalitet end i byerne. Og at en af årsagerne til forskellen kan være, at danskere på landet ofte føler, at de bidrager mere til deres lokale fællesskaber.

Frivillighed går i arv

Mange af de unge i undersøgelsen opfatter frivilligt arbejde som en selvfølgelig del af deres hverdag. En af grundene kan være, at de unge får det frivillige engagement ind med modermælken.

Hele 73 procent af de unge, der laver frivilligt arbejde, har nemlig forældre, der arbejder frivilligt, og det betyder noget at have frivillige rollemodeller, understreger Christian Orthmann.

- Jeg har set både min mor og min far engagere sig i skolebestyrelser, vandværk og idrætsklubben. På den måde har jeg jo tidligt fået en opfattelse af, at det er en del af livet, at man bidrager, hvor man kan, og med det man kan, siger han.

Styrker trivsel

Forkvinde for DUF Christine Ravn Lund bakker op:

- Unge, der engagerer sig i det frivillige foreningsliv, tager ansvar og skaber stærke lokalsamfund. Når man oplever at være en del af et fællesskab, hvor man er vigtig for andre, styrker det både trivsel og troen på sig selv. Derfor skal vi sikre, at alle unge får muligheden for at blive en del af foreningsfællesskabet, også unge som ikke er vokset op med foreningslivet tæt på, siger hun.

Data til undersøgelsen Unge på landet er indsamlet af LandboUngdom i perioden februar-maj 2025 blandt unge i alderen 15-25 år, som angiver at være bosat i byer med maks 5000 indbyggere.