En million kroner til regenerativt forsamlingshus

Spaanbrogård ved Bovense nær Nyborg får tildelt en million kroner fra Realdania-fondens projekt »Underværker«. Pengene fra projektet skal gå til ombygning af en gammel ladebygning til et regenerativt forsamlingshus. Her skal den ene ende omdannes til et stort drivhus med fællesrum og den anden ende til et træværksted. Forsamlingshuset skal rumme både fællesspisninger, foredrag om især regenerativt landbrug, workshops om blandt andet gamle byggeteknikker og meget mere. 

Gården er en af tre gårde, som foreningen Andelsgaarde har. Foreningen har stort fokus på bæredygtigt landbrug samt socialt og økonomisk bæredygtighed.

Sif Thieme og Andreas Dalland forpagter gården ved Nyborg og styrer den daglige drift. Forsamlingshuset vil både være for foreningens medlemmer og åbent for lokalsamfundet. Fællesspisningerne vil så vidt muligt bestå af lokale råvarer både fra gårdens egen jord og andre lokale leverandører.

Læs også