Storfilm om opdyrkningen af heden i 1700-tallet topper prisnomineringer: Få den dramatiske historie bag

Når Robert Prisen 2024 uddeles 3. februar, er der særdeles gode chancer for, at holdet bag den danske film »Bastarden« får en pris med hjem.

Filmen er nemlig topscorer med hele 14 nomineringer, skriver Ritzau.

I Bastarden, som er instrueret af Nikolaj Arcel, spiller Mads Mikkelsen den fattige soldat Ludvig Kahlen, som ønsker at følge kongens kald om at opdyrke den jyske hede.

Men godsejeren Frederik de Schinkel, skildret af Simon Bennebjerg, mener, at han ejer heden, og det fører til fjendskab mellem de to.

Filmen er blandt andet nomineret i kategorierne Årets Danske Spillefilm, Årets Instruktør, Årets Mandlige Hovedrolle og Årets Kvindelige Hovedrolle.

Dramatisk historie

Historien bag Bastarden er dramatisk, selv om hedeopdyrkning i sig selv måske ikke ligefrem er særligt sindsoprivende.

Ifølge en artikel fra Hedeselskabet tager den udgangspunkt i Ludvig von Kahlen, som gav sig i kast med opdyrkning af heden. På grund af hans ihærdighed og flid lykkedes det at gøre den golde, jyske jord frugtbar.

Han blev født i hertugdømmet Sachsen-Lauenburg ved Mecklenburg og havde erfaring med både landbrug og landmåling, inden han indtrådte i militæret. I 1753 begyndte han at arbejde for opdyrkning af heden.

Krige og sygdomme havde fra 1300- til 1600-tallet decimeret den jyske landbefolkning kraftigt. Sammen med klimaforandringer og afskovning betød det, at en del tidligere landbrugsjord var omdannet til hede.

Tidligere regenter havde forsøgt med lukrative vilkår til bønder, der ville gøre et forsøg med hedeopdyrkning, blandt andet skattefrihed og tilladelse til at fremstille brændevin uden afgift – men lige lidt hjalp det.

I midten af 1700-tallet kom der en ny kongelig forordning om hedeopdyrkning, hvilket faldt sammen med von Kahlens interesse for sagen. Den tyske kaptajn meldte sig derfor hos Kong Frederik 5. og fik til en begyndelse 200 rigsdaler af Rentekammeret, statens finansvæsen, til at påbegynde undersøgelsen af heden.

I årene 1754-55 byggede han ved Sejbæk på Alheden vest for Viborg en gård, som han til regentens ære kaldte Kongenshus. Hans plan gik fra begyndelsen ud på at hente tyske landbrugsfamilier til området, så de med deres erfaring kunne hjælpe med opdyrkningen af jorden.

Det lykkedes dog kun von Kahlen at få hvervet nogle få familier til arbejdet, selvom de blev stillet statsfinansierede gårde i udsigt. Da de tyske familier kom til Kongenshus og så vilkårene og opgaven med at bryde heden op, mistede de modet, og efter blot otte dage ønskede de at rejse hjem igen.

Von Kahlen var dog ikke indstillet på uden videre at lade sine landsmænd rejse tilbage igen. Derfor forsøgte gæstearbejderne i ly af natten at flygte fra Kongenshus, hvor de var indkvarteret. Deres plan blev i sidste ende forpurret, og der blev efterfølgende sat vagter ved gården, som skulle sikre, at scenariet ikke gentog sig. Men tyskerne nægtede fortsat at påtage sig det møjsommelige arbejde, og til sidst blev de sendt til tugthuset i Viborg. Enden blev, at hver familie blev betalt 6 skilling til hjemrejsen. Og nu var von Kahlen atter alene om sit slid.

Kaptajnen fortsatte sin kamp mod heden frem til 1765, hvor han måtte se nederlaget i øjnene, og bad om fratrædelse.

Royalt islæt

Årets uddeling af Robert Prisen har desuden et royalt islæt, da dronning Margrethe er blandt de nominerede i kategorierne Årets Scenograf og Årets Kostumedesigner. Det er for hendes bidrag til Netflix-filmen »Ehrengard - Forførelsens kunst«.

Det er medlemmerne af Danmarks Filmakademi, der alene vurderer, hvilke film, tv-serier og fagfolk, der skal nomineres i alle kategorier. Det er også dem, der i sidste ende stemmer om, hvem der skal modtage Robert-priserne.

»Bastarden« har allerede vundet en række priser. Den er desuden af oscarkomitéen udtaget til en shortliste bestående af 15 film i kategorien Bedste Internationale Film. I slutningen af januar vil den endelige Oscar-liste blive offentliggjort.