Det innovative drikkekontrolsystem Urban SipControl blev tildelt sølvmedaljen ved EuroTier 2024 Innovation Award. SipControl optimerer drikkeprocessen for hver enkelt kalv og overvåger samtidig kalvens sundhed.
Det blev til en sølvmedalje til Urban på dette års EuroTier for deres Urban SipControl.
Drikkekontrolsystemet gør det muligt at tilpasse og optimere fodringsprocessen til den enkelte kalv ved at overvåge den enkelte kalv ud fra dens sutteadfærd.
Urban peger på, at det er af stor betydning for en vellykket kalveopvækst, at kalvene ikke indtager mælken for hurtigt og fremhæver flere vigtige årsager:
Når kalven drikker langsomt, blander mælkefoderet sig meget bedre med spyt, hvilket gør det lettere at fordøje.
Lange suttetider tilfredsstiller kalvenes medfødte motivation til at sutte mere effektivt.
Langsomt mælkefoderindtag hjælper med at forhindre unormal adfærd såsom at sutte på andre kalve.
Når kalve får lov til at drikke langsomt, er foderoptagelsen stressfri; afbrydelser på grund af tekniske eller kapacitetsproblemer sker ikke længere.
Systemet kan registrere svage eller syge kalve
At drikke hurtigt er ifølge Urban mest en udfordring hos ældre kalve og/eller kalve, der sutter kraftigt. Og de peger på, at der indtil nu ikke har været nogle kendte metoder tilgængelige til at regulere drikkehastigheden individuelt for at regulere den enkelte kalvs foderindtag.
Her er det, at deres nyudviklede SipControl kommer på banen. Systemet har således flere funktioner, som skal sikre en optimal fodringsproces af kalven.
Højtopløselige sensorer registrerer blandt andet det præcise flow, når kalven drikker. Hos kalve, der drikker for hurtigt, kan mælkeflowet justeres, så drikketiden bliver længere og med en reduceret mælkemængde, når kalvene sutter.
SipControl-systemet kan desuden finde kalve, der sutter svagt eller er syge på baggrund af deres sutteadfærd og tilpasser mælkeflowet derefter. På samme tid bliver der sendt notifikationer til driftslederen, så kalven kan blive undersøgt og behandlet, hvis nødvendigt.SipControl-systemet kan desuden finde kalve, der sutter svagt eller er syge på baggrund af deres sutteadfærd og tilpasser mælkeflowet derefter. På samme tid bliver der sendt notifikationer til driftslederen, så kalven kan blive undersøgt og behandlet, hvis nødvendigt.